Sårt fredag har tabt sutten…

Unknown

Min inbox har de seneste dage været fyldt til randen med mails om alle de rabatter, jeg kan opnå i dag på Black Friday. Åbner jeg for TV’et, tales der op og ned ad stolper om Black Friday og der transmiteres fra diverse varehuse, hvor kunder vælter ind og kaster sig over de mange tilbud. Nettet gløder og der handles som aldrig før!

Jeg ved ikke med jer – men jeg er ved at få pip i kasketten. For det første får man helt stress over, om man mon burde købe noget? Men hvad er det lige, man faktisk mangler?? Ikke en skid! Men lad os da endelig købe noget, fordi vi sparer jo penge…??!! Det er noget, vi mennesker kan forstå – og er helt vilde med!

Skulle man så købe julegaverne allerede nu? Ja, det burde man jo faktisk – men det bliver jeg også træls over. Er julegaver ikke noget, man udvælger med omhu og tanke bag? Som man køber, når man er i humør til det og dermed får en god oplevelse, når poserne bliver mange og man kan strege på listen, mens man sidder på cafeen og hviler med en god kop kaffe? Måske endda på tur i familiens selskab med duften af brændte mandler i næsen, mens en gademusikant med nissehuse underholder med lidt julemusik ?

Åbenbart ikke! Vi sidder enten hjemme foran computeren og bestiller de ting, vi skal ha’, mens vi fryder os over det, vi har sparet. Eller vi fræser rundt i et orgie af mennesker i Elgiganten, Bilka eller Imerco, svedende i vores overtøj og stressede på grund af alt det, vi skal nå her på en Black Friday. Alt dette handles fra en bestillingsliste, som vi kalder en “ønskeseddel”.

Butikkerne gør det heller ikke just nemmere for dem selv. Jeg er faktisk lettere provokeret over, at jeg som kunde i det daglige åbenbart betaler for meget for de produkter, som jeg køber. For der går da sjældent en uge uden at en af kædebutikkerne lover rabatter på hele biksen. Snart gider man da ikke handle på almindelige vilkår, idet man ugen efter kan handle med rabat samme sted. Men måske er det så bare mig. der er for dum. Jeg skal lære at åbne munden og bede om rabat. Hver gang! Det må være løsningen, istedet for at gå og surmule over, at jeg for eksempel for en uge siden handlede en del hos den lokale isenkrammer, som jeg i dag kunne have købt med 25% rabat!

Umiddelbart tænker jeg også, det er utroligt at butikkerne har råd til at give disse rabatter, når vi jo ved, at detailbutikkerne kæmper. De dækker jo i den grad et behov, når masser of varer suser over disken hele dagen i dag med rabat. Så er det vel begrænset hvor mange, der lige kommer og handler på mandag og tirsdag? Så det er vel lidt som at tisse i bukserne….for at holde varmen….? Eller?

Vi som kunder er glade og tilfredse – for vi har jo sparet penge! Ved at købe mere, end vi reelt faktisk har behov for. I de fleste tilfælde, i hvert fald. Det er værd at tænke over! Det vil jeg tænke over. Og så vil jeg i år gå “back to basics” og hjemme-producere alle julegaver til familien selv. Ikke købe en skid! Hverken med eller uden rabat! Til skræk og advarsel! Måske julen så bliver aflyst, hvis du spørger mine unger??

Men hyg jer nu på denne “sårte fredag” og mærk godt efter i maven….! Eller stil jer i kø som de mange andre danskere. Det bestemmer man jo heldigvis selv.

 

Jul i Danmark.

jul

I dag er der en måned til jul. Tænk engang; jeg synes næsten lige, at jeg har fjernet de sidste rester af visne grannåle fra sidste års gigantiske juletræ, som vi indkøbte hos spejderne i piv-øs-regnvejr. Der var ikke meget romantik over den jul, hvad angår vejret – det er bare mere ægte jul, når sneen daler og smukt dækker den visne have og de bare træer.

I år har jeg besluttet at den bare skal ha’ max gas, hvad angår julepynt udenfor i have og på træer. Længe leve de nye smarte lyskæder, som kører på batterier. Den geniale person, som har tænkt så langt, er med i min aftenbøn. Det er bare så meget lettere. Dog får den person, der opfandt kilometer-lange lyskæder, som bare filtrer sig sammen, ikke noget julekram i år. Jeg brugte adskillige timer ude i kulden i går på projekt: “Find 2 ender på SAMME lyskæde!” Og husk derefter først at tjekke om den overhovedet kan lyse, inden den opsættes på det 2 meter høje træ. Løsningen blev en kombination af ny-indkøbte kæder og en masse tålmodighed og varm kaffe! Og dermed blev der lys!! Det er bare skønt i denne mørke tid.

Indenfor skulle huset også pyntes op og jeg fandt de 6 kasser frem fra gemmerne, der hører til vores jul her i huset. Sjovt nok bruger jeg ikke andet end halvdelen af alt den pynt, der gemmer sig i de føromtalte kasser – men alligevel slæbes det hele frem, vendes og drejes …. og ses på. Det er de samme ting, der bliver sat på de samme steder – dog med en anelse fornyelse, idet der kan snige sig lidt nyt pynt ind. Men i det store hele er det de samme ting, som for mig er jul og som jeg holder af. Ting, som er fra mit barndomshjem eller fra mine bedsteforældre. Ting, som jeg skabte de første juleår med, da jeg flyttede hjemmefra og “blev voksen”. Ting, mine unger har fabrikeret – grimme eller mindre kønne, who cares – og alle de glaskugler, jeg trofast har slæbt med hjem fra de årlige juleture i London. (Harrods & Liberty har bare alt! Det er slet ikke til at holde ud!)træ

Alle disse minder, traditioner, favoritter og yndlingsting skaber vores jul. Giver os hygge her i huset, som er genkendelig og tryg. Det kan godt lyde lidt højt-ravende, men det er sandt! Mærk selv efter. Se på den der grimme nisse, hvor næsen er brækket af – og du kan næsten dufte flæskestegen hjemme i bedstemors køkken. Tænd for “Driving home for Christmas” og smagen af gløgg og æbleskiver er lige for næsen af dig,

Desværre findes der familier ude i det ganske danske land, hvor disse ting bare ikke er en del af familielivet. Hvor der ikke er samme overskud og hvor hverdagen er svær. Jeg håber, at vi alle i vores hyggelige julehjem vil tænke lidt på dem, der ikke har alt det, der hører sig med til  julen. De udsatte familier, hvor der ikke julehygges med ungerne og hvor julen bare er en økonomisk byrde. Hvor julen minder dig om alt det, der ikke fungerer og bare er kimen til konflikter. Se dig omkring i dit nærområde – måske kan du gøre en forskel. På med nissehuen og julebrochen – og afsted over de sneklædte bakker. Find et sted, hvor du kan gøre en forskel. Og lad så julen komme an! Vi er klar!

 

Fra skrot til hot slot!

skrot

Vi drømmer alle om et nyt køkken. I hvert fald ofte vi piger, som ønsker en kombination af madlavning, hygge og atmosfære i husets vigtigste rum. Vi vil fremtrylle lækre retter i et smukt køkken med familien omkring os og stearinlys på bordet. Så er det ligesom sat på plads!

Jeg har længe fablet om en ny udgave af vort 17 år gamle køkken. Som sådan fejlede det ikke noget – men alligevel var det på høje tid at få opdateret køkken og med en ny indretning at få skabt lidt mere plads til alle vore køkken-agrigater! Jeg har kigget i mange blade og på mange websider – og trampet rundt i mange køkkenbutikker med store øjne. Det er ikke muligheder, der mangler – det er nærmere at omsætte dem til virkelighed! …. og gå i krig med projektet.

Endelig blev det tid! En tegning af køkkenet, en underskrift på en kontrakt og så var vi ligesom igang. Håndværkere skulle bookes, så rummet kunne stå klar med el, afløb, spartlede vægge og deslige. Køkkenet blev ribbet og kørt på lossepladsen  og så indtog håndværkerne rummet. Og hvilket indtog! Vores køkken er i åben forbindelse med stue og gang, så det i sig selv er en mindre detalje, der forplumrer ideen om at holde støv ude af de rum, der ikke er i spil. Jeg kan hermed bekræfte, at når der flyttes afløb og delslige med et trykluftbor godt begravet nede i  den eksisterende beton, så får alle rum et smukt gråligt skær.

Man forbereder sig på det værste, og er indstillet på lidt af hvert. Alligevel kommer det bag på een, at det bare er røv og nøgler!

Der er 3 faser i håndværker-forløbet:

Fase 1 (uge1) : Jeg er venlig og imødekommende. Kommer med kaffe og kage. Tænker at lidt støv jo bare er en del af projektet, og at jeg jo bare gør rent bagefter. Smiler og kommenterer med humor, når alt er smurt ind i støv, savsmuld og beton.

Fase 2 (uge2) : En anelse mere stram i betrækket – lettere opgivende. Opgaven bliver lidt uoverskuelig og der bliver længere mellem snapsene. Det imidlertidig opstillede køkken i stuen begynder at rode og aftenmenuen står på nudler med kylling eller nudler med okse.

Fase 3 (uge3) : Man begynder at kunne se enden på projektet og skruer igen på for charmen. Finder Cola’erne frem, fordi man så gerne vil ha’, de bli’r lidt længere. Det skal bare blive færdigt, så man kan komme tilbage til normal hverdag.

Og pludselig efter 3 ugers pinsel står man nu i sit nye køkken og laver en lækker aften-ret med de foromtalte stearinlys på bordet og et sagligt smil. Mission completed! Endelig lykkes det og man kom igennnem med forstanden i behold.

slot

Dog tænker jeg, at jeg virkelig fortjener en medalje af de store skinnende slags. Med rødt bånd og hele molevitten. For hold da op!!! – det er bare ikke sjovt, når man står midt i det. Det fortæller de flotte kataloger ikke en skid om. Og vi mennesker er heldigvis således indrettet at vi lynhurtigt glemmer. Vi har nemlig haft om-sig-gribende renovationer her på matriklen tidligere – men det var jo slet ikke noget problem!!!! Nej nej da!!! Ikke slemt overhovedet. Pftttt……

slot

Men nu er jeg glad. Som i rigtig glad! For en stund. Lader op til næste projekt. Denne gang i bryggerset. Men det skal nu vare lidt endnu. Det lover jeg mig selv. Ellers mind mig lige om det!!! God weeekend fra mit nye drømme-køkken…..!!!!

Amen i kirken.

Unknown

Min søn skal konfirmeres til foråret. Forud for skoleårets start blev vi hidkaldt til en samtale med den præst, som skal forestå konfirmationen på den store dag.

For at være helt ærlig: – så er jeg ikke den store kirkegænger i det daglige almindelige hverdagsliv. Jeg tror på noget, men måske ikke helt den der lange historie fra Biblen. Jeg tror på, der er mere mellem himmel og jord, og jeg tror på, at man skal tro på noget! Og at det at tro kan betyde meget på tidspunkter i livet, hvor man synes, det hele er lidt for svært. Og i princippet er jeg lidt misundelig på dem, der virkelig tror på lige netop deres Gud, for det må gi’ en god følelse og en tryg tilgang til livet og dets udfordringer.

Min søn tror heller ikke på ret meget – han tror på mor og fars velvilje til at holde ham kørende med mad, internet, tøj og penge – og jeg tænker også, at han med sin gode intelligens alligevel har fanget lidt af læren om kristendom igennem skole og diverse medier. Dog var det med en smule bævren og en anelse frygt, at vi troppede op til det her møde – vores kvindelige præst er et meget sødt og imødekommende menneske, så det var ikke hende, jeg frygtede! Derimod frygtede jeg de eventuelle spørgsmål, der kunne komme, som hverken mor eller søn måske ville være i stand til at svare på. Og med en teenager-søn, der måske ikke lige er i hopla, ja, så kunne dette møde blive et af de mere langstrakte af slagsens.

Udenfor døren startede sønne med at rulle med øjnene og jeg tænkte allerede, at nu var vi døds-dømte. Men han overraskede mig! Præsten var utrolig let at tale med, og de fik en god snak om Jesus, Gud og om at tro. Jeg klarede at holde min mund og lade sønne føre ordet – en disciplin, jeg har øvet mig på i mange år. Jer, der kender mig, ved jo, at des mere nervøs/utilpas jeg er, des mere snakker jeg. Det fungerer skide godt i nogle sammenhæng – men ikke altid! Og dette møde var på en god dag, hvor jeg scorede top-karakter ved at holde k…! Efter mødet måtte jeg rose min søn, fordi jeg var så stolt af, at han snart er en voksen ung mand med egne meninger, holdninger og evnen til at konversere. Noget, der ellers godt kan føles en anelse tungt, hvis han liiiiiiige er i teenage-mode på dagen!

Efterfølgende har vi talt en del om det at tro. At man må tro på det, man vil, men at man skal forholde sig til verden – at det er vigtigt at tro på et eller andet. Og så er der jo karma! Det er min kæphest! Jeg er jo helt sikker på, at karma forfølger os forevigt. Hvis man ikke opfører sig pænt, så får man bare den grimmeste sky, når man en dag skal i himlen. Jeg kender adskillige mennesker, som sikkert ikke engang får en sky!!! Og det er bare sådan, det er, når man ikke kan være sød ved sine medmennesker.

Derfor køber jeg trofast bladene fra de hjemløse sælgere på gaden, selvom jeg smider dem ud, så snart jeg kommer hjem. Derfor smiler jeg sødt til den sure kassedame i supermarkedet og derfor snyder jeg aldrig i Ludo. Fordi det kommer tilbage til dig!! Trust me, det ved jeg bare! Fordi jeg tror – på noget!

Det er bare piv-uhyggeligt..!

IMG_6275

Halloween er netop vel overstået i Snoghøj og omegn. Her på matriklen har vi  haft besøg af børn i alverdens flotte og kreative udklædninger; zombier, skeletter, hekse, monstre, manden med leen og mange andre fantasifulde looks.

Det har været en ren fornøjelse at åbne døren gang på gang og møde alle disse forventningsfulde unger, der trofast tramper gader og stræder tynde for at få fyldt slik-bøtterne til randen. Man fornemmer, at de er blevet taget godt imod i mange hustande, også hos dem uden børn i huset til dagligt.

Jeg hører ofte kommentarer omkring, hvorfor vi i Danmark dog overhovedet gider at fejre alle disse amerikanske traditioner – “det er alt sammen noget kommercielt pjat, der blot skal vride penge ud af forældrene”…..

Jeg bliver nødt til at trampe hårdt i gulvet og modsætte mig!! Jeg synes simpelthen, at det er det sjoveste! I en tid, hvor alle unger ofte sidder på hver deres værelse med computer, Ipad og Playstation, sker der pludselig noget, når Halloween indtræffer. De normalt mennesketomme gader i skumringens lys fyldes af uhyggelige monstre, som sammen går fra dør til dør, mens de griner, smiler, tæller slik og deler med kammeraterne. Dagene op til selve arrangementet er projekt-dage, hvor udklædning prøves på, hugtænder testes af og blod varmes op! Ungerne har kriller i maven, og hus & hoveddør pyntes med græskar, spindelvæv og levende lys.

Det er fremragende at ha’ noget at glæde sig til – og Halloween er en sjov aften, hvor alt er tilladt. Man kan gøre det til lige dét, man har lyst til – med få midler eller ved at give den fuld gas. Alt er tilladt.

Jeg synes, at vi som børn og voksne skal benytte enhver lejlighed til at slippe tøjlerne, feste og ha’ det sjovt – i en travl og stresset hverdag er det skønt af og til at være lidt pjattet, fjollet og piv-uhyggelig.

Så mere af det, tak! – og mindre “voksen”-logik – det kan vi ikke bruge til en flyvende fis.  Uh-hu-hu-huuuuhhhhh … Happy Halloween……!