De kolde fødders klub.

Det er april måned – og inden længe går vi ind i maj. Undrer du dig, ligesom jeg, over at det overhovedet ikke holder vand i forhold til, hvad vi normalt forventer af denne årstid? At det er et forfærdeligt nedslående faktum, at denne april faktisk er den vådeste april måned i 18 år? Med masser af vand? Og at kalenderen siger forår?!! …..

Jeg er flittig bruger af sandaler og klip-klappere i alle afskygninger. Jo flere på hylderne, jo bedre. Så har jeg det bedst!  Faktisk helt utroligt, set i lyset af min sko-størrelse, der nærmere hentyder til en pram end til en sko. Men det har jeg jo ikke selv bestemt, og heldigvis er mine tæer så pænere end de værste, jeg har set!  Og det siger ikke så lidt!

fod1

Dermed er jeg fra 1. april til 1. oktober barfods-indianer i stor stil. Det er skønt med bare tæer og det er pænt til det meste tøj. Dette år har bare ikke levet op til forventningerne. Dette år har jeg måtte kapitulere og iføre mig sko og strømper på mange af dagene i april, meget imod min vilje. Tænk engang, at vi i et land som Danmark med demokrati, rødgrød og Dannebrog ikke engang kan mestre lidt forår. Det er bare ikke i orden.

I dag blev jeg stædig. Godt nok var der antydninger af frost på bil-ruderne ude på gaden og termometeret sagde 3 grader, men jeg var ligeglad. Nu ville jeg i sandalerne! Ikke til diskussion.

Så dermed fulgte mine bare fødder i sandaler mig rundt på min vej – og hvilken vej, jeg kæmpede mig igennem …. gennem blæst, hagl og regn enten med medlidende blikke eller rullende øjne i nakken. Heldigvis var jeg ind og ud af bilen tilpas mange gange, så jeg på den vis kunne få liv i mine 10 tæer med varmeapparatet på fuld skrue ind imellem mine stop. Og nu sidder jeg her med en kop varm kaffe og et tæppe og forsøger at få varmen igen. Jeg er ellers hårdfør, efter mange års træning, men dette års april er alligevel stærkere end mig. Jeg fik simpelthen tæsk i dag på koldfronten! April vandt krigen!

Men – bare for at alle nu ikke bliver bekymrede – så er jeg immervæk så gammel, at jeg selv kan bestemme og vurdere rigtigt og forkert, og dermed får den atter et skud igen i morgen! På med sandalerne! Måske vi skal mødes til sandal-fest i den lokale Brugs? Hænge lidt ud og nyde, at når foråret ikke kommer til os – ja, så kommer vi til foråret, omend tænderne klaprer en anelse. Blå tæer eller ej, vi er ikke sådan at vælte af pinden!

Og inden man ved af det, ja så sidder vi der med vores kølige Rosé-vin på terrassen og nyder den varme sol med solbrillerne på! Lige om lidt! Jeg ved ikke med dig, men jeg kan knap vente!! Og jeg vinder sandal-krigen – det er sikkert som Amen i kirken!

fod3fod4fod6fod5

Køb tomater…..

Hvordan har du det med at tage hurtige beslutninger? Beslutninger, der koster på bankkontoen og kræver lidt af en ekstra indsats? Tidligere var jeg temmelig hurtig ved havelågen, når der skulle tages en større beslutning. En-to-tre, så var vi i gang! Men det er gået vældig ned at bakke i takt med at alderen er gået op! Hænger det mon logisk sammen? Og er det mon ikke meget godt? Til trods?

Jeg har længe tænkt og tænkt – mon vi skulle ha’ et drivhus i haven? Været tæt på at købe det, ombestemt mig, holdt en tænkepause, igen kigget på drivhuse, googlet alle tænkelige sider og deslige. De seneste 3 uger har jeg underholdt min stakkels husbond. “Kan du se, hvor hyggeligt det bli’r? Vi planter tomater, agurker og laver en lille oase, hvor vi kan sidde og slappe af i lune omgivelser, selvom det endnu ikke er udevejr…bla….bla….bla….”. Han har trofast nikket, brummet med og hængt på det bedste, han har lært. Jeg er meget i tvivl om, hvilket et det skal være, hvad det skal koste og om vi overhovedet kan overkomme at passe det. Man kan få dem i alle prisklasser, men pris og kvalitet hænger vel sammen!? Og dermed bliver jeg så lidt nærig, fordi vi mindst skal investere 15000-20000 kr i projektet, hvis det skal gøres ordentligt! Hvad nu hvis det ender med at blive opbevaring for rod? Åhhhh….det er ikke nemt at være dronning!!!

Den anden dag sagde en god veninde til mig: “Det drivhus kunne jo hænde at blive som jeres campingvogn?!” Og der måtte jeg jo trække på smilebåndet – jeg var helt med på, hvad hun mente. Det var nemlig en af mine hurtige beslutninger, da vi investerede i en campingvogn tilbage i 2009. Naturligvis en spritny kæmpe vogn med brusebad og hele svineriet. Den skulle være ny, således at der ikke have siddet nogen på mit toilet før mig! Min barndom tilbragte jeg med skønne campingferier sydpå. Det huskede jeg som det bedste! Og det ville jeg bare gerne skabe for min egen lille familie. Der var dog sket lidt ændringer, siden jeg var bette. Blandt andet den massive trafik, når man skal trække en 8 meter lang vogn fra Snoghøj til Venedig med 100 km i timen. Tro mig, det er langt! Og ikke mindst at ankomme med denne store vogn på små sydlandske campingpladser, hvor alle stimlede sammen og rullede med øjnene …”Mamma Mia”…når vi forsøgte at få vognen mast ind på en bette plads i 40 graders varme med 2 utålmodige unger på bagsædet! Når først vi var på plads, var det alletiders skønne form for ferie, problemet var bare at komme til og fra. Og campingferie i Danmark – NEJ TAK – det forsøgte vi også! Vi havde det mest “fantastiske” lortevejr alle gange, og var tæt på at skylle i havet en efterårsferie ved Blåvand!  Så det var måske lige en lidt for hurtig og ikke gennemtænkt beslutning, der betød, at vi pludselig var den lykkelige ejer af 8 meter vogn til en hel formue. Men hvis man ikke forsøger sig, ja så ved man det jo heller ikke…??? Og vi fik den solgt videre til sidst! Farvel og tak for denne gang!

blomsterkasse

Dermed er jeg nu kommet på andre tanker med den drivhus. Bare at samle det monstrum kræver en universitetsgrad. Vi må simpelthen fremdrive de skide tomater på anden vis. Så nu har jeg bestilt 2 lækre plantekasser med espalier til den fornemme pris af 2000,-. Et hurtigt regnskab: plantekasser, kapilærkasser, plantesække, tomatplanter … det bliver nogle dyre tomater!! Men de bliver hjemmedyrkede. Og det er jo ikke at kimse af.

Måske endda du møder mig på torvet til sommer, hvis jeg rigtig får succes med projektet. Så må jeg overveje mit drivhus atter engang. Kunne du ikke se mig i en tomatbod? Med de flotteste røde tomater i smukke kurve, iført min campinghabit og en bajer i hånden? Det blir så godt !!

Ånden i flasken!

Ingen kvinde på denne jord er helt tilfreds med sin krop. Den påstand vil jeg gerne stå på mål for. Helt uden at ryste i bukserne. Der er altid noget, vi gerne vil ændre, hvis vi kunne. Kom der en ånd op af flasken lige midt på en kedelig onsdag og tilbød 3 valgfrie ønsker, er jeg ret sikker på, at eet af ønskerne let kunne gå på ændringer i forhold til vores kroppe.

Jeg har gennem mit liv mødt mange dejlige kvinder. Store som små. Høje som lave. Jeg har sågar solgt tøj til dem. Stået sammen med dem i prøverummet og hørt de flestes kritik-punkter. For stor bagdel, ingen bagdel, for stor barm, for lang barm, for tykke arme, for tykke læg, for stor mave, for store fødder …. jeg kunne fortsætte derudaf i al evighed!

Så plejede jeg at sige: Prøv at stil din mand eller kæreste foran spejlet derhjemme. Spørg ham, om han kan lide det, han ser – og du vil opleve at han vil se længe på sig selv, knibe øjnene lidt sammen med hovedet let på skrå og derefter med lethed i stemmen konkludere, at han da vist er helt fin! Det kunne vi tit grine af, for det er jo så sandt som det er sagt – og det er jo en glimrende indstilling at have til sit udseende.

Jeg ønsker for alle os kvinder, at vi fra i dag vil være bedre til at værdsætte alt det, vi har, og alt det, vi kan. At vi er søde, sjove, smukke og fuld at krudt. At vi så tisser i bukserne, når vi griner – eller prutter, når vi bøjer os for langt ned i høj fart – ja det er bare en ekstra bonus, der ikke koster ekstra!!! Det kommer med alderen. At vi måske ikke lige er total perfekte – ja, det er jo bare patina. Hvem gider ligne alle de andre magre cykel-stativer? Hvad er der i vejen med former, gode hofter og et sæt solide forlygter? Intet overhovedet. Det er sådan de fleste af os ser ud.

Vi skal derimod passe på vores kroppe, spise det rigtige og motionere, så vi kan holde til et langt og sundt liv. Vi skal lave de ting, vi kan lide, og se de mennesker, vi holder mest af. Vi skal lade endorfinerne piske rundt i krydderen, når vi halser afsted på løbeturen og nyde, at vi kan og vil. Og så skal vi kramme den nærmeste kvinde, fordi hun bare er ligeså skøn som DU er!  Hver ny dag er IKKE en selvfølge, så vi skal vælge vore kampe med omhu. Og kampen mod tyngdekraften (den hængende bagdel eller de begyndende mormorarme) kan vi godt tage – men gør det for Guds skyld med et smil!!!

skinny