De lange taskers klub!

Lange bryster. Sådan et sæt stødte jeg på i dag i den lokale brugs. De var så lange, at jeg faktisk stadig ikke helt er kommet mig ovenpå oplevelsen. Lad mig sige det således: – det var en oplevelse, jeg gerne ville have været foruden! Helt uskyldigt skulle jeg bare ned og hente en bakke jordbær, men jeg endte istedet med at sidde i bilen og hyperventilere! Overdrevet, måske en anelse…. men helt ærligt??!!

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker for midaldrende kvinder med lange, store bryster. Tænker de mon: “lortet hænger alligevel, så vi dropper bare hejseværket i form af BH’en” eller er det mere a la “det ser sgu da godt ud!!!“?

langebryster2

Jeg kan ikke tale af egen erfaring,  idet kvinderne i min familie ikke just stod foran i køen, da uddelingen af de større BH-størrelser var på sit højeste. Vi kom haltende sådan lidt i 11. time, og dermed er resultatet derefter. Et par børnefødsler som trumf-kort oveni har så yderligere sat sine spor, men heldigvis ikke gjort dem lange! Det er da positivt i sig selv! – Men var de lange, ja så lange at de faktisk kunne stoppes ned i bukse-linningen, så ville jeg nok tage mine forholdsregler. Lidt ligesom at man tager paraply med, når det regner. Så om jeg fatter, at man føler trang til at “frigøre” attributterne på en hel almindelig hverdag til offentligt skue? Måske det føles helt afsindig skønt, men kunne man så ikke bare gøre det, når man var “offline” fra samfundet?

Sippe, tænker I sikkert, og ja, det kan vi da godt kalde mig. Problemet er bare, at jeg faktisk ikke har lyst til at se på det, men alligevel ender med at se på det! Lidt ligesom den mand, der på vores sommerferie sidste år tilbragte al hans tid ved poolen i nogle gamle mølædte badebukser med benene over kors på sol-stolen. Behøver jeg beskrive dette scenarie yderligt? Nej, vel? Kønt var det ikke! Det tog mig sgu’ også nogle dage at komme mig over.

Hvorfor er det, at når man rammer en vis alder og nogle gange også en vis størrelse, ja så går man ikke længere synderligt op i sit udseende. Man ifører sig gerne cykelbukser, en løs top med frit sving indenunder og lader kropshår og hård hud formere sig uhæmmet. Så er det åbenbart kutyme at man ikke længere behøver spekulere nærmere på sit look, men bare leve livet fuldt ud. Beklager, men sådan virker det bare ikke i min verden.

Jeg vil – til den dag, jeg ikke længere kan bevæge mine arme – forsøge at holde en vis standard, hvor jeg befinder mig vel. Hvor jeg kan holde ud at se på mig selv.  I et stort spejl i et oplyst rum! Alderen har ingen betydning! Man ser også skøn ud med rynker, gråt hår og løs hud!  Jeg vil vove den påstand, at man til enhver tid kan løfte sit eget – og måske endda også andres – humør med flere oktav, hvis man ser sig selv i spejlet og kan sige “Ikke så værst endda – du gamle”. Det med at give efter og give op er ikke en option! Alle kan, hvis de vil.

Så tag nu for pokker den BH på, næste gang du skal ud og handle. Kør en kam gennem håret, lidt lipgloss på læberne og stil træskoene hjemme i haven. Rank ryggen – det er nemlig ikke længere farligt, nu patværket er fastlåst – og smil. Så bliver det hele bare lidt sjovere. Det lover jeg!

Mrs. Christopher in spe

At indse de barske realiteter er ikke altid en rar ting. Og tro mig, med alderen bliver der flere og flere episoder, hvor selverkendelsens klare lys skinner med så afsindig en kraft lige midt i krydderen på dig, at det bliver rigtig grumt!  Hvor man pludselig får det der sug i maven: – shit, jeg er jo bare en gammel tøs! Usynlig! Med begyndende grå hår!

De seneste uger har jeg fulgt med i et program på DR, hvor den unge pop-stjerne Christopher er i fokus og fortæller om hans hverdag og drømme. Jeg må indrømme, at jeg ikke har kendt særlig meget til denne unge mand tidligere, omend jeg jo selvfølgelig kender mange af hans sange og hans nuttede krøller. Men det skal jeg da lige love for, at jeg gør nu, efter at have siddet klinet til skærmen!

Man kan sige meget – men han er simpelthen bare skøn. Umiddelbar, sød, charmerende og dygtig – enhver svigermors drøm. Og så har han jo en smuk model-kæreste, som er total nede på jorden med de længste ben, jeg længe har set! Jeg når at blive en smule små-blimmelim på ham henover de 4 programmer og overvejer faktisk at ham kunne man let forestille sig at slå kløerne i. – Jøsses! Og det grimme ordsprog “Man skal være et dovent svin, hvis man ikke kan skubbe et andet fra truget” når lige at vende i mit lille hoved, indtil jeg rammes med 180 km/t af det føromtalte lys: Hold da kæft, din gamle kone, knægten kunne jo være din søn!!! Og ved I hvad? Det er bare ikke en rar fornemmelse. Øv, hvor jeg ikke kan lide det! Selvom dåbs-attesten viser 40 plus, så er jeg stadig 24 som Christopher, når jeg sidder og smiler til ham gennem tv-skærmen. Og så kan jeg da alligevel godt fornemme, at det måske er en anelse for meget, hvis jeg skal være helt ærlig! Men hvem gider indse det!?!

Jeg vil bare ikke slippe ungdommens umiddelbare forblændelse og evnen til at blive lidt små-blimmelim over et par smukke krøller. Så bliver livet bare for trist.  Jeg vil have lov til at sidde og sukke lidt. Så derfor har jeg netop været inde og like hans side på Facebook – og printet sommerens “Tour Plan” ud. For nu skal jeg nemlig til Christopher koncert. Og jeg skal mase mig op foran sammen med alle de andre (unge) tøser i min magt og vælde og skråle med på sangene med mine lungers fulde kraft. Sender han mig så et af hans tindrende smil, ja så må jeg overveje næste træk 🙂

christopher86

 

 

Grill-Mama version 2.0

Man skal vælge sine kampe! Med omhu! Og det gælder i mange – ja faktisk de fleste af livets aspekter og situationer! Og det gør jeg af princip. Noget skal der kæmpes for, noget skal man bare lade fare.

Jeg har aldrig tændt en grill. End ikke en gasgrill. Tænk at være nået til de 43 somre uden at have grillet selv. Men hvorfor pokker skulle jeg dog det? Der har jo altid stået et hankøn af en art ved min side, skarpt bevæbnet med al det Weber-udstyr, den kunne trække! Som ville blive så afsindig skuffet, hvis jeg pludselig sprang ud som Grill-Mama version 2.0. Og helt ærligt, jeg er slet ikke beregnet til sådan noget “hårdt arbejde”! Grillen skal slæbes ud, kobles til, rengøres, tændes, passes og deslige. Jeg er mere til opgaven med at holde rosevinen ajour og hygge med lidt blomster på bordet. Dermed – en kamp, jeg ikke gider ta’ – en opgave jeg ikke just med spænding ser frem til – punktum slut!

Nu er jeg så bare i den situation at min kære Chef de Grill (aka min husbond) har forladt landet og den danske sommer de kommende 9 dage. Og da dette sommervejr indbyder til grill, grill og så lidt koldskål, så føler jeg mig en anelse presset til at tage kampen op. Jeg har måtte bide i det sure æble, gå til bekendelse og spørge om assistance, inden han sprang i bilen mod lufthavnen. I need help!

Faktisk er jeg ret så praktisk anlagt og kan klare rigtig mange ting – også de ting, der er knap så sjove. Jeg er en rigtig “Kan-Og-Vil-Selv”-version af min generation, som de fleste af mine veninder!  Dog må jeg også indrømme at der bare er nogle ting, der er så trælse at jeg lyver lidt og laver den der “Ups, det kan jeg vist ikke finde ud af…” – og beklager, kære husbond, men den hopper I mænd ret tit på! Det er nu sødt! Tak for det!! Kys!

Konklusionen må hermed være at det faktisk har været en anelse dumt af mig, at jeg i mit lange liv som voksen valgte fokus på rosevinen frem for Weberen – hvilket jeg så vælger at råde bod på straks!! Derfor – må jeg præsentere – taaaa dahhhhhh…….

pølser

4 flotte lige lange pølser, egenhændigt grillet til perfektion af mig!

BREAKING NEWS: “43-årig kvinde grillede sin egen aftensmad i Snoghøj-området med stor succes”….Så ved I hvad, jeg er bare stolt og glad – tænk at denne kamp gik så let. Velbekomme! Og grill løs, for pokker, det er bare skønt!!!