Fuld gazzzzz……og dagen derpå!

Jeg vågner ved at hunden slikker mig på foden. Sikkert kan den mæske sig i øl-sjatter fra gårsdagens festival-tur i sandaler. Jeg er bare helt bombet, så jeg orker end ikke trække foden til mig. En lokal heldagsfestival med alt det gode musik, masser af mennesker man ikke har set længe, højt solskin og kolde fadøl har udmøntet sig i, at jeg nu ligger her i min seng og kæmper. Samtidig slås jeg med en skide flue, som konstant sætter sig på mig! – Skal jeg stå op? Skal jeg blive liggende? Hvad er bedst i forhold til mit dunkende hoved og den snigende kvalme, der langsomt gør indtog i min maveregion. Jeg er ynkelig. Piv.

For 2 uger siden var jeg også afsted til en hyggelig festlig aften med lidt for meget vin, og dagen efter svor jeg, at fremadrettet ville jeg stoppe efter 2 glas og dermed “redde” dagen derpå. Man kan jo sagtens more sig uden at være beruset! Tra la la la la….. Og nu her 2 uger efter er jeg igen ramt dagen derpå. Utroligt!!  Jeg vælger at skyde skylden på alle de søde tøser, jeg fulgtes med, som sørgede for at vi opretholdte vores væskebalance i det varme solskinsvejr i en sådan grad, at vi både blev fjollede, festlige og sjove (synes vi selv!)

Vi var alle enige om, at i takt med at alderen stiger, bliver det værre og værre, når vi når til næste dag. Alligevel kastede vi fadøl indenbords som om øl var ved at udgå fra sortimentet. Det var bare så hyggeligt i går. Og så er der jo så lige i dag tilbage! ildtilaskeKroppen protesterer højlydt som om man havde influenza og sove kan man slet ikke mere.  Den luksus, man oplevede i sine unge dag, hvor man vågnede midt på eftermiddag med savl ud af mundvigen efter en vild nat på disko, er ikke længere at finde – man får ikke mulighed for at “sove den ud” om man så gemte sig ude i bilen i ly for børn, hunde eller støvsugeren. Man vågner, om man vil eller ej, klokken lård og det gør ikke just ens tilstand bedre. Ved snart ikke hvad der er værst i tømmermænds-kataloget – kvalmen eller søvnmangel?!!

Efter lidt tid får jeg mig slæbt ud i bad og nu, efter et stykke rugbrød med spegepølse og lidt cola, bliver det hele lidt bedre. Jeg formår endda at lufte hunden, der slingrer faretruende i sin øl-sjat-brandert, og mine nu rene fusser er klar til en tur på divaneseren lige om lidt. Måske jeg så lige skal ha’ en lille lur. Det tror jeg virkelig vil gøre mig godt. Så “please do not disturb”!

Og så skal jeg til at se på, hvilken kjole jeg skal have på til næste weekends fest, hvor vi er inviteret til lækker 3-retters med vin og hele svineriet. Og her vil jeg naturligvis huske på mit nye mantra: kun 2 glas! Det er også sjovt uden alkohol. Tra la la la la….! Fortsættelse følger!

 

Cykelmyggen…

Jeg er blevet vild med at cykle. Som i ægte vild. Jeg drøner afsted på den 2-hjulede så snart jeg har mulighed for det og elsker at mærke vinden, høre lydene og dufte marker og skov på min vej. De, der kender mig godt, vil måske undres en anelse. Jeg er ikke ligefrem cykel-typen og har altid været berygtet og berømt for at snuppe bilen! Den matcher mine solbriller så aldeles godt. Men pludselig er det kommet til mig som sendt oppefra – kombineret med at jeg har haft en god lang sommer-fri og lidt ekstra tid. Det er endda lykkes mig at score en ny cykel ved at overbevise min bedre halvdel om at den gamle cykel IKKE matchede mine solbriller og at det var akut tid til udskiftning.

Jeg havde nemlig forelsket mig i et orange lyn så lækker, at jeg ikke kunne glemme den igen. Eksperten som jeg er – når det handler om at narre noget ud af husets herre – sørgede jeg for at være godt forberedt med kataloger, special-pris og havde allerede solgt min nuværende cykel på forhånd. Kan man sige nej til det? Niks! Så nu drøner jeg afsted på det orange lyn, dog med undtagelse af en vigtig detalje. Den skide hjelm. Jer, der følger bloggen, har læst om mine problemer med denne tidligere – og ja, det er ikke blevet bedre. Nu er jeg jo ikke ligefrem udstyret med verdens mest fantastiske “head of hair” i forvejen og jeg  kan så fortælle jer at det ikke just bliver bedre efter 10 km i 26 grader med  en mega cykelhjelm mast ned over hovedet. Jeg overvejer stadig – jeg ved det jo godt! Sorry! Det er for min egen skyld! I know!

cykelmyg

I dag drønede jeg afsted som en anden cykelmyg på det orange lyn – lad os kalde hende Gurli! Der skulle handles til grill-aften, nu vejret endelig arter sig! Problemet med at være ny-opstartet cyklist er at jeg handler som om jeg er i bil. Det er ikke så smart! Så når jeg står derude ved Gurli efter endt indkøb, er jeg lettere udfordret! Lad os sige: det kniber en anelse med at få alle varerne presset ned i cykel-kurven og den bette rygsæk. Det gik, men det gik ikke let. Det var med lidt slinger i valsen og ikke i den top-fart som cyklen med hele 7 gear faktisk fortjener. Man kan så sagtens cykle med en pose toast i munden, kan jeg afsløre – det hindrer blot vejrtrækningen en anelse, men hjem kom jeg dog alligevel.

Jeg må overveje et bagage-bærer med en stor kurv på, men er ikke meget for det. Gurli skulle jo næppe miste Street-Cred….!

Vi ses derude på cykelstierne – med medvind, altid naturligvis!!

Mors servicebod lukker ned!

Det var så den sommerferie. Hold da op, det er skønt at få sendt ungerne godt afsted i skole igen. Hverdagen er bare ikke sådan at kimse af, og pludselig er der igen rare rutiner og orden i sagerne. Kald mig ond mor – men helt ærligt, nu har jeg set nok på mit afkom 24 timer i døgnet.

6,5 skønne uger med ferie – snolder og is i lange baner, sene aftener, sene morgener, rod alle vegne, kammerater ind og ud af døren, serveringer af måltider på de mærkeligste tidspunkter på dagen – alt sammen ting, der følger i halen på afslapning i stor stil, når skolebørn tjekker ud fra skole og tjekker ind på hjemadressen med feriefjæset på. I hvert fald på vores matrikel. Nogle vil beskylde mig for selv at være skyld i det. Jeg kunne jo nedsætte service-niveauet og sætte lås på køleskabet. Lade dem selv om at smøre madder og indføre regler om indtagelse af sukker i ferien. (det har jeg faktisk forsøgt en gang tidligere ved ikke længere at have lager af kiks og kager, med det resultat at de åd al pålægschokoladen i mangel på bedre – ingen succes!!)

Men nej, gu vil jeg da ej. Ligeså meget som jeg brokker mig over at være opvarter af den anden verden, ligeså skønt at det da at forkæle de pokkers unger lidt ud over det sædvanlige. Der skal være forskel på hverdag og på fest, også for børn – og inden jeg får set mig om, er de fløjet fra reden. Så kan jeg jo sidde og glo ved bordet selv. Og jeg ved, at de i den grad værdsætter det – og hygger sig med alle de mange kammerater, som sætter alt mit lækre rugbrød til livs i et snuptag!

Og jeg tror aldrig, at jeg stopper med det. Jeg er selv vokset op på samme måde. Total forkælet på den gode måde. Og alligevel er jeg blevet et helt normalt fungerende menneske, der kan komme ud af sengen i tide og som kan koge mine egne æg. Og faktisk er jeg stadig ret så forkælet. Ja, du læste rigtigt! Trods det faktum at jeg i skrivende stund er 43 år plus 7 måneder er min mor stadig i røret, hvis det er glat på vejene. Hvis de har lovet orkan, lige netop den dag, min datter skal gå hjem selv. Hvis jeg pludselig kommer i knibe i den ene eller anden henseende, så har hun løsningen, inden jeg selv finder på den! Tænk en luksus!

Denne seneste oplevelse med at være forkælet skal lige fortælles: Jeg var på en løbetur – og holdte pit-stop hos min mor for at få lidt vand og hilse på. Da jeg skulle til at vende næsen hjemad og løbe de 5 km tilbage til Snoghøj begyndte det at regne. Optimisten, som jeg jo er : det blir nok ikke værre! MEN DET GJORDE DET! Jeg var ikke nået mere end 500 meter afsted, førend det blæste voldsomt op med styrtende regn, lyn og torden. Stædig, som jeg nu kan være, fortsatte jeg, selvom jeg knap kunne se en hånd for mig. Tæt på halvvejs ringede min bedre halvdel – om jeg skulle samles op? Niks, jeg var så våd, at det kunne være ligegyldigt! Jeg fortsatte. Og hvad så jeg pludselig komme ræsende op ved siden af mig? En sølvgrå Audi med ild ud af udstødningen! Og indeni sad min MOR! Hun vinkede som en gal med armene – “ind i bilen, du!”. Hjemme i stuen havde hun sikkert haft de vildeste forstillinger om, at lynet måske lige netop ramte mig i min skrigende pink løbetrøje eller at jeg gled i mudderet og druknede. (Overdrivelse fremmer forståelsen.) Så derfor sprang hun ud og afsted i bilen med regnjakken flagrende efter sig! Foden på speederen og afsted ud i det vilde vejr. To your rescue! Og jeg kunne jo kun smile og hoppe ind i bilen, hvor jeg sad godt og tørt, selvom jeg i realiteten nok også var nået hjem i god behold på mine løbefødder! Men det var bare så lækkert at blive forkælet af min mor! Luksus!

At forkæle koster gratis – lad os bruge en masse krudt på det! Aftale?

superwoman