Trick or Treat..!

Som dansker er man ofte en anelse skeptisk over for de mange amerikanske traditioner, der vælter ind over vores grænser. Det er alt lige fra Mor’s dag til Valentines Day. Set fra det kommercielle synspunkt kan jeg da godt følge disse argumenter, men jeg synes nu, det er et skønt afbræk i en ellers ret så triviel hverdag, hvor det med garanti bliver mandag hver eneste uge! Lidt sjov og ballade – med mulighed for at følge trop, hvis man har lyst.

hallow3

Her i hytten er der stadig mindre børn – og dermed ligger Halloween lige til højre-benet. Vi pynter op med (u)hyggelige effekter, skærer græskar, klæder os ud og er klar med snolder ved døren, når kvarterets unger banker på! Vi bruger vældig meget energi op til selve dagen med at planlægge udstyr, udklædning og “menu” til slik-kurven – og ligeledes tales der om den høst, det mon kan indbringe, ved besøg hos naboer og bedsteforældre.

I år tog vi igen ind på Fredericia Vold for at deltage i Soroptimisternes arrangement med en uhyggelig rundtur på vold-anlægget. Jeg skal love for at det lykkedes dem at skræmme os – i en sådan grad så vi måtte afbryde turen halvvejs, idet yngstebarnet absolut ikke var vild med zombier, der jagtede hende med slæbende ben. Faktisk kunne vi voksne også føle en anelse halloween-kriller i maven, for de faktisk var ret så uhyggelige! Så det blev ikke den store succes for os, men helt sikkert var arrangementet en stor succes og et tilløbsstykke med masser af gæster.

hallow2

Det minder mig om min tur for et par år siden sammen med et par søde veninder i Dystopia Haunted House i Vejle. Aldrig har jeg været så skræmt, trods det faktum at jeg som normalt tænkende menneske udemærket godt vidste, det jo bare var skuespil. I en sindsyg total panik-tilstand gik vi rundt i en nedlagt mørk lagerbygning, hvor det ene rum var mere uhyggeligt end det andet. Det kostede  mig sågar en forstuvet fod, da jeg i døds-angst flygtede fra en fed mand med grisemaske, blodig bar overkrop og motorsav kørende på fuld gas. Aldrig har jeg været så glad for at slippe ud! Og nej tak – jeg hørte at arrangementet i år er flyttet til en skov i Vejle-området – jeg har IKKE købt billet. Nix! Men jeg kan virkelig anbefale det, hvis man magter gys på højt plan.

I dag bliver nok knap så uhyggelig. Men mere sjov og spas! Solen skinner, slik-skålen er klar og I kan bare komme an!

 

Turen går til….

Ferie står for døren! Turen går oversøisk til “The Land of Opportunities” – nemlig USA! Vi skal besøge familien i Californien og glæder os som gale! Der går alt for lang tid mellem disse besøg, da det bare er en pokkers til lang tur – ikke just en rejse man bare lige snupper som en forlænget weekend tur.

Vi finder gode billetter – hermed menes ikke billige billetter, men billetter med gode afgang- og ankomst tider. Det der med at stå op kvart i kvalme for at ræse afsted for derefter at lande klokken meget sent i en forladt lufthavn er bare “so last year” …. i takt med at min alder stiger, øges ligeledes mit behov for komfort og jeg er ekspert i at udvælge de mest fantastiske afgange på diverse rejse-sider med det resultat, at prisen også er derefter. Derfor må jeg så fravælge plus, business og 1. Klasse med sorg i hjerte, da rejsebudgettet ellers eksploderer. Desværre. Jeg er ellers et oplagt emne at placere på business, da jeg med garanti lover at holde mig vågen under hele rejsen for ikke at gå glip af noget som helst. Jeg er tosset med små beholdere og flasker i minature-størrelse og vild med forkælelse og bestik i stål.

flyver
Denne gang bliver billetten en almindelig udgave på “monkey-Class” sammen med alle mulige andre mennesker ligesom mig og min familie. Vi klemmes ind i et venterum før boarding, hvor alle pladser naturligvis fyldt op af håbefulde rejsende med alle deres pakkenelliker. Jeg føler en anelse klaustrofobi men tænker med smil på læben på hvad outcome er af denne lange rejse – 11 timer og 40 minutter mast ned i et flysæde af tvivlsom karakter – for at kunne nå frem til destinationen. Kampen går mod at få læsset al oppakning ind i de meget små rum ovenover siddepladserne og vi kaster os ned i vores sæder. Her har vi naturligvis på vores vej passeret 1. Klasses vilde luksus i form af overdådige sæder, der kan tippes ned til en seng og Business pladser med ekstra store skærme. In ya face!!! Men skidt pyt, så har vi de flere penge at shoppe for, prøver jeg at berolige mig selv med. Men det er lidt som at tænke på oksemørbrad og ende op med en omgang pyt-i-pande.

Vi får os installeret og er kun lige oppe i luften da damen i sædet foran mig knalder ryglænet helt tilbage. Så langt ned som overhovedet muligt! Dyb indånding – så er vi ligesom igang. Fatter simpelthen ikke hvad det sæde skal helt tilbage for, sålænge man ikke hviler sig? Helt ærligt! Hvad blev der af at tage lidt hensyn, når vi sidder her som burhøns i den bedste sendetid? Nu køber jeg også kun økologiske æg lige netop af den grund at høns også har ret til et godt hønseliv og synes også jeg fortjener en mere “økologisk” flyvetur, men det hænger så åbenbart ikke helt sammen med “monkey-class” billetten….

Dog har jeg af bitter erfaring taget ved lære af “toilet-livet” ombord på et fly! Ved bestilling tænker man måske ikke nærmere over at de valgte sæder er tæt på toiletterne! Nogle vil måske endda fejlagtigt synes det er vildt praktisk! Her må jeg bare slå hårdt i bordet: nej for pokker – vælg for Guds skyld et sæde så langt væk derfra som muligt! Folk skal konstant på lokum! Der er hele tiden kø! Og med de smalle gange, man passerer hinanden på, er det aldeles umuligt ikke at ende med en eller flere kropsdel i smasken på de stakler, der sidder på lokums-række 1, 2 og 3! Der er ikke et øjebliks ro og andre folks bagdele tæt på mit ansigt er bare ikke noget, jeg indtænker i min flyoplevelse!

Men – nu bestiller jeg lidt vin, tager hørebøfferne på , sovebrillerne frem og drømmer mig væk. Intet kan vælte mig af pinden, for jeg har ferie! See you later alligator!