Bare fordi jeg kan!

I takt med at alderen stiger, tiden går, ungerne bliver større og dåbsattesten langsomt gulnes i hjørnerne bliver man bedre og bedre til at fortrænge årstallet, hvori man er født. Mit er 1973, så er det sagt – og jeg er på vej til de 44 år inden længe. KRISE?!?…..måske?

Jeg har i princippet intet problem med at blive ældre – hver dag jeg vågner og starter påny er jo en ekstra dag  jeg får tildelt i mit liv, og som skal fyldes ud med gode oplevelser og dejlige mennesker. Det synes jeg er vigtigt at huske på! Og det at dagene går een efter een hænger jo uløseligt sammen med det faktum, at  man så ældes tilsvarende. Det er logik for selv de sløveste matematik-“genier”.

Men det er mere det med at acceptere, at der bare sker en masse med fysikken. At man ældes i krop, hud og hår. At man ikke længere kan holde til samme mængde sprut og minimal mængde søvn. At man får skavanker, man end ikke anede fandtes.

Jeg er sikker på, at de fleste mennesker er ret tilfredse med deres eget udseende, hvis de svarer helt ærligt og anonymt. At deres spejlbillede ikke er så ringe endda og at den seneste selfie faktisk blev ret god. Nogle mennesker er også for selvfede, men det er en helt anden historie! – Af og til tager jeg også et foto af mit ansigt. Jeg vover at  tage kameraet helt tæt på og fotograferer uden filter. På de seneste fotos har jeg bare måtte erfare, at der skal uendelig mange forsøg til, førend jeg er tilfreds med udfaldet. Jeg synes, mit ansigt bliver smallere og alt for spidst, det er som om al fylde synker mod syd! Mine engang så skønne æble-kinder er overgået til sveske-kinder og min hud er blevet slappere og mere gusten. En dag var jeg endda så letsindig, at jeg lænede mig lidt frem over kameraet – således at jeg tog fotoet nedefra og op! Jeg kan sige med det samme: DET kan ikke anbefales. Jeg fik sgu et mindre nervesammenbrud, da min hud faktisk “hængte” nedad omkring mundtøjet. Jøsses! Og så er det at jeg føler mig en anelse mere presset end gennemsnitttet! På en god dag tænker jeg stadig, at jeg har et smilende og mildt ansigt med en vis karisma. Omvendt konstaterer jeg også med en vis realisme at hele ideen om et foto i dæmpet belysning  i en lidt tosset vinkel vinder indpas i gevaldig fart.

Samtidig med at ansigtet får sit eget liv (læs: begyndende rynker!) og de første grå hår dukker op, sker der også noget med overarmene. Mine arme er slanke – og alligevel er der løs hud. Hvor kom det lige fra? Hvordan kan det ske? Og som om det ikke er slemt nok, ja så har jeg også fået en hælspore. Noget jeg troede hørte til den ældre generation på linje med lilla hår, gammelkone-vorter og indtørrede slimhinder. Men nej – nu skal jeg så til at døje med dette helt uudholdelige fænomen, som på ingen måde fungerer godt med mine ambitioner om skønne løbeture i skoven og højhælede sko.

aeldredamer

Jeg tænker simpelthen at “nogen” vil presse mig derud, hvor jeg vælger at lukke ned for min Instagram- og Facebook-profil i frygt for ikke længere at kunne følge trit med alle de smukke “unge” mennesker, der spreder deres skønhed, smukke hår og faste balder i opdatering efter opdatering! Men jeg vælger at tage kampen op, og vil fremadrettet snyde og bedrage alt det, jeg overhovedet kan! Filter i lange baner. Så ved du det! Ingen skal få mig og min løse hud til at opgive kampen! Vi sejrer! Enhver ny dag skal fyldes med et smil – alder eller ej – og livet skal leves! Bare fordi jeg kan!!

Tak for det hele! Og mere til.

Den store, stegte kalkun er placeret midt på den hvide dug. Familien er bænket rundt om bordet. Man har tændt lys i sølvstager. Far skærer stegen for. Vi kender scenen fra flere amerikanske film, hvor alle fra nær og fjern samles om bordet for at fejre Thanksgiving.

Lige netop i dag samler amerikanerne familie og venner for at holde Thanksgiving. Men hvad er det egentlig de siger tak for?

happy-thanksgiving-2016

For amerikanerne er Thanksgiving Day en national helligdag, hvor taknemmelighed, storsind og fællesskab fejres. Det er en festdag for hele familien – og faktisk en tradition, som for mange amerikanere er vigtigere end julen. Thanksgiving er også en høstfest, der oprindeligt var løst tilknyttet kristendommen, men som i dag er en fridag, hvor man almindeligvis er sammen med familie og venner uanset religion. Og traditionen tro spiser man kalkun garneret med kartoffelmos, søde kartofler og masser af lækre pies til dessert.

Hele ideen og tanken om at takke “Gud” og om at være taknemmelig kan jeg faktisk rigtig godt lide – om man er religiøs eller ej. At bruge denne anledning til at tænke over sin hverdag, sit liv og de mennesker, man er så heldig at have omkring sig! At bruge lidt tid på at overveje alle de ting, man kan være taknemmelig for. Alle lever vi i en afsindig travl tid, og vi er desværre ikke altid gode nok til at stoppe op og se os omkring. At trække vejret helt ned i maven og bare være!  Vi halser derudaf – og pludselig en dag tromles vi over i en voldsom fart. Der kan ske ting, vi end ikke anede kunne ske – og som vi ikke har indflydelse på. Som ændrer vores liv, om vi vil det eller ej. Lad os være taknemmelig for modstand, fordi det gør os stærkere. Det gør os til de særlige mennesker, vi er!

Lad os se glasset som halv fyldt – og ikke som halv tomt. Lad os være taknemmelige for at vi hver morgen åbner øjnene og kan stige ud af sengen af egen fri vilje. At vi kan smile til vores unger, som er sunde, raske og fanden-i-voldske.  Se på de omkring os, som elsker os og som gør livet værd at leve. Og vær’ taknemmelige for den tid, vi har sammen her på denne jord. På godt og ondt!

Lad os sige tak – og lad os nyde livet! Hvem end der så leder og fordeler livets dage, timer og minutter. Happy Thanksgiving!