Bunker Forever!

En rigtig god bunke med ting og sager består af en god blanding af det hele. Nogle papirer, man lige skal ha’ set igennem, en invitation til et skolearrangement, indkaldelse til tandlæge, indkøbs-bon fra Rema, referat fra seneste møde i Red Barnet og en avis, man gerne vil læse, inden den ender i papir-spanden. En god bunke skal bare ligge i fred og ro uden andres indblanding. Lidt kan tilføres, lidt kan fjernes – dog på betingelse af, at det gøres i et adstadigt tempo og af den, der “ejer” bunken. En bunke skal passes og plejes med kærlighed og omsorg.

Jeg er tosset med bunker. Men det er ham, jeg tilbringer hver dag med, så ikke! Kan man ikke godt kalde det lidt af en udfordring i parforholdet? En af de mere alvorlige, endda? Efter 25 år har han stadig ikke forstået meningen med min bunke – det er, som om han konsekvent boykotter den. Som om han ikke VIL forstå. Vælter ind over den som en anden bulldozer og fordeler den i skuffer, skabe og skraldespanden. Traumatisk for en stakkels bunke-elsker som mig!

Jeg bliver lige nødt til at forklare og forsvare – jeg er faktisk overhovedet ikke et rodehoved, men derimod et menneske med system og orden. Min eneste last på dette punkt er mine bunker, min sygelige trang til at gemme flotte indkøbsposer og uorden i min bogreol. Eller kan man ikke komme efter mig ….. det er sandt!!!

Ungerne og jeg er ofte hjemme alene på hverdage, da min husbond arbejder udenlands, og her er det så, at jeg virkelig udnytter situationen. Det er ren luksus, at jeg måske endda i en hel uge kan bygge en bunke, som ingen rører ved. Mine børn er i en alder, hvor de knap kommer ud af deres værelser, så dem behøver jeg ikke være nervøse for i forhold til at rykke ved min bunke.

Her 18 timer efter, at min “alene hjemme”-uge startede, har jeg allerede skabt en betydelig bunke, som bare stråler af glæde og velvære. En bunke med fine sager, jeg vil se på lidt mere, inden tingene skal væk. Blandt andet min søns flotte terminsprøver, der netop er kommet rettet og retur med top-karakter fra skolen. Især med disse flotte karakterer fortjener papirerne lang tid i bunken. Det kan da ikke være så svært at forstå.

Jeg “bunker” løs hele ugen og skal så sørge for at få lidt styr på det hele, inden manden min lander med kufferten på dørtrinnet, når weekenden står for døren, og med sit røntgen-syn scanner husets overflader i en voldsom fart, inden jeg når så meget som at få sagt “Velkommen Hjem”.

Man skal jo hver især bøje sig i en parforhold, indrette sig og lytte til sin partner – og jeg forsøger virkelig at have forståelse for at ikke alle mennesker elsker bunker som jeg. Men alligevel sidder der en bette djævel på min skulder, der bare har lyst til at provokere helt vildt!! Sååhhhhh…. nu sender jeg lige et lille godnat-foto af min ny-igangsatte bunke over Atlanten til min kære gemal ….. bare fordi jeg kan! Lad os så se, om han så kan sove af bar’ irritation! Jeg har fat i den lange ende lige indtil på fredag…!