Mission boykot …sæt igang!

Jeg har netop stor-tudet til endnu et afsnit af “En have i gave” på TV2. Du må gerne grine – det er helt okay. Du må gerne tænke, at mit liv må være utrolig ynkeligt, når jeg gider se sådanne programmer og åbenlyst tage dem “ind”  – tage dem så meget ind at jeg er mere eller mindre opløst i snot og tårer, når rulleteksterne ruller over skærmen til slut. Det er helt fint med mig.

For mit liv er ikke mere ynkeligt, end at jeg er helt tosset med det. Jeg er tosset med at være til stede her og nu og kunne føle med andre mennesker. Rigtige menneskers skæbner, udfordringer og anderledes livsvilkår. Kunne se mig selv i deres situation. Kunne mærke deres sorg og glæde. Og det vil jeg gerne give videre til mine børn. At kunne føle empati og at kunne se andre mennesker – se ind bag deres facade, og på den vis mærke, hvem de mon er og hvad de står for.

Jeg er ligesom rigtig mange andre “slave” af de sociale medier. Jeg scroller rundt på Instagram og Facebook på daglig basis, og spilder desværre på den vis en masse af min dyrebare tid her i livet på det rene ingenting. Jeg forsøger virkelig at lade være og logger med jævne mellemrum af alle de mange konti i håb om at jeg formår at holde skansen. Men som en anden misbruger skal jeg bare liiiiigggggeeee….og vupti så er jeg tilbage igen. Det er bare utroligt!!!! Jeg troede, jeg havde mere rygrad end som så.

Og det værste er, at alt det, jeg fodres med her på disse medier, er det rene skrammel.  SKRAMMEL!! – Jeg er SÅ træt af at se på ufattelig tynde, slanke og velproportionerede mennesker, der vrider og drejer sig i deres så perfekte verden. Som er fantastiske med et endnu mere fantastisk liv. Dette som et øjebliks-billede, der ikke viser ikke de andre 6 dage i ugen, hvor den selvsamme person bare har det super træls med tyndskid, en hund der tisser indenfor, en søster der overspiser og en nabo, der lurer ind gennem vinduet. Det er ufattelig trist, at den nye generation skal vokse op med en tro på at disse illusioner om en perfekt hverdag gælder hos alle andre end hos dem selv. Hvis ikke man allerede har nogle personlige udfordringer i sit liv, ja så får man dem da i hvert fald. Det må være svært ikke at tro på det, man ser. Selfies med trut-munde, filtre og opsatte scener i en verden af overskud, velstand og lykke. Jeg får lyst til at skrige!

Hvad vil jeg i grunden med denne tekst? ….ja, jeg vil i hvert fald love mig selv, at jeg ikke vil bruge mere tid end absolut nødvendigt på alt det lort. Og så vil jeg opfordre til at DU også uploader de dårlige dage i samme omfang som du uploader historier om de fantastiske dage! For det er nemlig det rigtige liv. Og det er slet ikke så ynkeligt, som det måske kunne virke….det er blot at hoppe ud i det.

God fornøjelse….!