#tenyearchallenge

Lige om lidt har jeg fødselsdag. Jeg fylder 46. Det er kun et år mere end 45 – men på forunderlig vis er det bare en lidt særlig ting ikke længere at være midt i fyrrerne, men derimod på vej mod de halvtreds. Jeg kender flere, der giver udtryk for, at de nærmest får nedtur over at runde de halvtreds, da det på en eller anden måde er skelsættende for, hvor man befinder sig på livs-skalaen. Ungerne er tæt på at flyve fra reden, manden tæt på at smutte til fordel for en yngre model (joke!!) og kroppen er i forfald. Og endnu værre: overgangsalderen truer.

Jeg personligt har ikke det store issue med at blive ældre, men jeg kan sagtens se at jeg bliver ældre, når jeg ser mig i spejlet hver dag. Jeg vil gerne være ældre, bare ikke TYK og ældre, det er min eneste betingelse. Og det ydre er jo kun det halve af pakken. Fordi inden i er jeg bare en bette grøn-skolling. Det handler jo også om, hvor gammel man faktisk føler sig. Jeg er stadig klar på en god bytur med masser af sprut & dans på bordene, jeg flosser gerne i offentligheden (ikke tænderne – men Fortnite dansen!!!) selvom min datter finder det mega pinligt, og jeg kan stadig komme til at tisse i bukserne af grin – måske også som resultat af 2 børnefødsler, men jeg kunne altså også finde ud af det, inden jeg blev mor.

Seneste dille – især på det sociale medie Instagram – er #tenyearchallenge. Et opslag, hvor den pågældende person viser 2 fotos af sig selv fra henholdsvis 2019 og 2009. Det er mange af de “kendte”, der kaster sig ud i dette – og spøjst nok kan man sjældent se forskel på de 2 fotos. Det er som om, at de 10 år bare er gået let og ubesværet henover dem. Nu tænker man så inde i sig selv, at der måske er taget “ufine” metoder i brug, og det er også helt okay med mig. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ALDRIG ville nærme mig en Botox nål. Dog har jeg stadig oplevelsen tilgode, men man skal aldrig sige aldrig! Men for mig er det altså lidt skørt at denne challenge i princippet er pejlemærke for, at man ikke skal se særligt meget ældre ud på 10 år. Og flere af disse mennesker er jo også blevet “pænere” end for 10 år siden – måske fordi de ældes med ynde og klarer resten med makeup, kamera-filtre og en overdrevet god stylist. Man ser jo heller ikke alt på de sociale medier, skal vi huske på. Man ser ikke lorte-dagene, de forbandede unger eller al appelsin-huden. Den appelsin-hud, vi alle nyder godt af, når vi runder de 40 ..tak for lort, siger jeg bare. (jeg har snart så meget af det, at jeg kan åbne en bod med friskpresset juice, som er åben 24/7)

Jeg er i hvert fald blevet ældre på 10 år og der er kommet meget vand i åen siden 2009. Men jeg er også blevet 10 år klogere på livet, 10 år sjovere, 10 år mere velafbalanceret og nu mor til 2 teenagere. Immervæk noget af en bedrift. At min bagdel så også er vokset i denne periode, lader vi stå hen i det uvisse.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvor de 10 år er gået hen og må ofte knibe mig i armen, når jeg begynder at tælle baglæns – det er en af goderne ved at være menneske! Men jeg er tilfreds med, hvor jeg er i mit liv, og min familie er glade og trives. Vi har fået 2 fornuftige unge mennesker ud af de 2 bylter, der ankom med høj fart på fødestuen, og vi er ikke blevet skilt i mellemtiden.

Nogle gange tænker jeg på, at hvis vi nu rent faktisk bliver genfødt og får endnu et liv – ville jeg så gøre noget om??? Måske….men jeg ville i hvert fald henstille til Gud eller hvem pokker det nu er, der sender en afsted på runde 2, om at jeg gerne vil genfødes i USA, helst det sydlige Californien, hvor solen skinner. Og så vil jeg gerne genfødes i en smækker, lækker krop med lange brune ben og en lille numse. Kunne gå i højhælede sko uden at ligne en and. Og ja, også gerne med nogle go’e store kasser. Sådan nogen, jeg rigtigt kunne svinge rundt med. Det ku’ jeg godt tænke mig at prøve. Dog har jeg en god veninde, der rent faktisk er indehaver at sådan et sæt, og hun siger, man skal passe på med ikke at ramme sig selv i øjet, det giver blå mærker… 🙂

Eller hey, jeg kunne også genfødes som mand. Så kunne jeg stå op og tisse. Jeg kunne tisse på kryds med min bedste ven og jeg kunne tisse lige der, hvor jeg havde lyst! Det slår måske alligevel den smækre krop.

Men I skal jo ikke snydes for min #tenyearchallenge – som jeg har valgt at udvikle lidt på …. så voila, her har I mig for hele 30 år siden, ung og ubekymret på tærsklen til det voksne liv og alle de ting, der følger med. Og sådan ser jeg også mit liv nu – det er, hvad man gør det til, der tæller. Så pyt skidt med appelsinerne!