Cykel-myggen fra Snoghøj.

I dag cyklede jeg på arbejde. Det var første gang i år. Men en gang er jo bedre end nul gange, ikk? Jeg husker stadig, da jeg “solgte” ideen til min kære husbond om at jeg trængte til en ny cykel. Jeg havde forelsket mig i et lækkert orange lyn ved den lokale cykelhandler og kunne næsten ikke tænke på andet. Jeg havde en anden cykel stående i skuret – men…men…men…der var tusind ting i vejen med den gamle cykel, som var årsag til at jeg hellere tog bilen. Nu er jeg jo godt gift – og temmelig forkælet! – så der gik ikke længe førend det orange lyn stod i indkørslen, strålende om kap med solen på himlen blå. Jeg lovede mig selv, at jeg ville cykle rigtig meget, at jeg ville passe, pudse og pleje cyklen og at jeg naturligvis altid ville være iført en cykelhjelm. Det skulle mit kloge 40+ hoved altid udstyres med, især fordi jeg således også kunne være et godt forbillede for mine poder.

Her nogle sæsoner efter – ja, så har du 3 gode gæt i konkurrencen om hvor mange af tingene jeg så rent faktisk har overholdt. Jeg har faktisk cyklet en del – vil jeg så sige til mit forsvar – men jo ikke i det omfang, jeg havde planer om. Jeg har pudset cyklen en eller to gange – og så har min mand Morten stået for at pumpe dækkene og ved samme lejlighed fjerne spindelvæv. Jeg har købt en flot og dyr cykel hjelm, faktisk en man kan klappe sammen, men det er desværre ikke meget, den er blevet brugt. Det er jeg da ikke just stolt af – fordi det er jo er torske dumt ikke at iføre sig en hjelm for sin egen sikkerheds skyld….det indrømmer jeg blankt. Men hold nu op, jeg sveder som en hest inde i den hjelm, jeg ligner en total tumpe og jeg gider bare ikk’ at cykle med det monstrum på.

I dag på vej til job var humøret i top. Solen skinnede fra en flot blå himmel og kl. 08:00 var det allerede t-shirt vejr. Vinden blæste i mit hår og mandag var bare fantastisk. Sjovt som en cykeltur også kan gøre at man føler sig lettere og yngre. Lidt mere flagrende i det! Jeg var 20 år igen og jeg fik mange smil med på vejen. Det var en skøn morgen. Det gik godt ned ad og de 8 km blev tilbagelagt uden de store kvaler. Dagen gik. Jeg fortalte vidt og bredt om at jeg var cyklet på job. Og så skulle jeg hjem. Halløj, der gik det sørme lidt mere op ad og temperaturen var steget gevaldigt. Men hjem kom jeg, dog en anelse mere svedig og knap så smilende som turen ud. Dog skulle jeg over Den Gamle Lillebæltsbro, som pt. er lukket for biler, og der var sgu’ med livet som indsats, når man skal passere hinanden på den indskrænkede cykel/scooter-sti.

Men nu synes jeg det der cykleri kører helt godt for mig og mit næste projekt må blive at få fingrene i en af de hersens “cykel-kraver” som ikke maser og sveder mit hår til. Den er ikke helt billig, men det giver godt mening at ofre pengene på sådan en … især når man er så habil en cyklist som mig. 🙂   Here we go again  🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *