Cykelmyggen…

Jeg er blevet vild med at cykle. Som i ægte vild. Jeg drøner afsted på den 2-hjulede så snart jeg har mulighed for det og elsker at mærke vinden, høre lydene og dufte marker og skov på min vej. De, der kender mig godt, vil måske undres en anelse. Jeg er ikke ligefrem cykel-typen og har altid været berygtet og berømt for at snuppe bilen! Den matcher mine solbriller så aldeles godt. Men pludselig er det kommet til mig som sendt oppefra – kombineret med at jeg har haft en god lang sommer-fri og lidt ekstra tid. Det er endda lykkes mig at score en ny cykel ved at overbevise min bedre halvdel om at den gamle cykel IKKE matchede mine solbriller og at det var akut tid til udskiftning.

Jeg havde nemlig forelsket mig i et orange lyn så lækker, at jeg ikke kunne glemme den igen. Eksperten som jeg er – når det handler om at narre noget ud af husets herre – sørgede jeg for at være godt forberedt med kataloger, special-pris og havde allerede solgt min nuværende cykel på forhånd. Kan man sige nej til det? Niks! Så nu drøner jeg afsted på det orange lyn, dog med undtagelse af en vigtig detalje. Den skide hjelm. Jer, der følger bloggen, har læst om mine problemer med denne tidligere – og ja, det er ikke blevet bedre. Nu er jeg jo ikke ligefrem udstyret med verdens mest fantastiske “head of hair” i forvejen og jeg  kan så fortælle jer at det ikke just bliver bedre efter 10 km i 26 grader med  en mega cykelhjelm mast ned over hovedet. Jeg overvejer stadig – jeg ved det jo godt! Sorry! Det er for min egen skyld! I know!

cykelmyg

I dag drønede jeg afsted som en anden cykelmyg på det orange lyn – lad os kalde hende Gurli! Der skulle handles til grill-aften, nu vejret endelig arter sig! Problemet med at være ny-opstartet cyklist er at jeg handler som om jeg er i bil. Det er ikke så smart! Så når jeg står derude ved Gurli efter endt indkøb, er jeg lettere udfordret! Lad os sige: det kniber en anelse med at få alle varerne presset ned i cykel-kurven og den bette rygsæk. Det gik, men det gik ikke let. Det var med lidt slinger i valsen og ikke i den top-fart som cyklen med hele 7 gear faktisk fortjener. Man kan så sagtens cykle med en pose toast i munden, kan jeg afsløre – det hindrer blot vejrtrækningen en anelse, men hjem kom jeg dog alligevel.

Jeg må overveje et bagage-bærer med en stor kurv på, men er ikke meget for det. Gurli skulle jo næppe miste Street-Cred….!

Vi ses derude på cykelstierne – med medvind, altid naturligvis!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *