De lange taskers klub!

Lange bryster. Sådan et sæt stødte jeg på i dag i den lokale brugs. De var så lange, at jeg faktisk stadig ikke helt er kommet mig ovenpå oplevelsen. Lad mig sige det således: – det var en oplevelse, jeg gerne ville have været foruden! Helt uskyldigt skulle jeg bare ned og hente en bakke jordbær, men jeg endte istedet med at sidde i bilen og hyperventilere! Overdrevet, måske en anelse…. men helt ærligt??!!

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker for midaldrende kvinder med lange, store bryster. Tænker de mon: “lortet hænger alligevel, så vi dropper bare hejseværket i form af BH’en” eller er det mere a la “det ser sgu da godt ud!!!“?

langebryster2

Jeg kan ikke tale af egen erfaring,  idet kvinderne i min familie ikke just stod foran i køen, da uddelingen af de større BH-størrelser var på sit højeste. Vi kom haltende sådan lidt i 11. time, og dermed er resultatet derefter. Et par børnefødsler som trumf-kort oveni har så yderligere sat sine spor, men heldigvis ikke gjort dem lange! Det er da positivt i sig selv! – Men var de lange, ja så lange at de faktisk kunne stoppes ned i bukse-linningen, så ville jeg nok tage mine forholdsregler. Lidt ligesom at man tager paraply med, når det regner. Så om jeg fatter, at man føler trang til at “frigøre” attributterne på en hel almindelig hverdag til offentligt skue? Måske det føles helt afsindig skønt, men kunne man så ikke bare gøre det, når man var “offline” fra samfundet?

Sippe, tænker I sikkert, og ja, det kan vi da godt kalde mig. Problemet er bare, at jeg faktisk ikke har lyst til at se på det, men alligevel ender med at se på det! Lidt ligesom den mand, der på vores sommerferie sidste år tilbragte al hans tid ved poolen i nogle gamle mølædte badebukser med benene over kors på sol-stolen. Behøver jeg beskrive dette scenarie yderligt? Nej, vel? Kønt var det ikke! Det tog mig sgu’ også nogle dage at komme mig over.

Hvorfor er det, at når man rammer en vis alder og nogle gange også en vis størrelse, ja så går man ikke længere synderligt op i sit udseende. Man ifører sig gerne cykelbukser, en løs top med frit sving indenunder og lader kropshår og hård hud formere sig uhæmmet. Så er det åbenbart kutyme at man ikke længere behøver spekulere nærmere på sit look, men bare leve livet fuldt ud. Beklager, men sådan virker det bare ikke i min verden.

Jeg vil – til den dag, jeg ikke længere kan bevæge mine arme – forsøge at holde en vis standard, hvor jeg befinder mig vel. Hvor jeg kan holde ud at se på mig selv.  I et stort spejl i et oplyst rum! Alderen har ingen betydning! Man ser også skøn ud med rynker, gråt hår og løs hud!  Jeg vil vove den påstand, at man til enhver tid kan løfte sit eget – og måske endda også andres – humør med flere oktav, hvis man ser sig selv i spejlet og kan sige “Ikke så værst endda – du gamle”. Det med at give efter og give op er ikke en option! Alle kan, hvis de vil.

Så tag nu for pokker den BH på, næste gang du skal ud og handle. Kør en kam gennem håret, lidt lipgloss på læberne og stil træskoene hjemme i haven. Rank ryggen – det er nemlig ikke længere farligt, nu patværket er fastlåst – og smil. Så bliver det hele bare lidt sjovere. Det lover jeg!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *