Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert.

I morges, da jeg kørte på job i min bette bil, passerede jeg en kvinde på min egen alder, der kom susende på rollerblades inde på cykel-stien. Jeg kunne næsten fysisk mærke misundelsen over, at hun bare kom fræsende der, det ene ben frem foran det andet i en fast rytme, total sporty spice, naturligvis klædt i det rette udstyr. Hun så bare skide godt ud!

Havde jeg gjort forsøget, var jeg næppe kommet ret meget længere end min indkørsel. Jeg ville nok på givne tidspunkt sidde på min bagdel ude på fliserne og puste på mine blodige knæ. For rollerblades har bare aldrig været mig. Sporty Spice er IKKE mit mellemnavn. Punktum. Ej heller er det nogensinde lykkes mig at lave et hovedspring i svømmehallen,slet heller ikke 50 meter perfekt crawl. Jeg var hende, der kvabbede rundt inde langs kanten med duggede dykkerbriller i en alt for stram badedragt og hende som altid holdte sig for næsten, når hun ploppede i vandet med fødderne først. Jeg har altid drømt om det der perfekte hovedspring, men det er bare aldrig rigtig sket.

Men i mit hverdags-liv tager jeg så af og til et andet slags hovedspring. Jeg er nemlig rigtig god til at ryste posen, tage mit liv op til revision og kaste mig ud i nye eventyr – på godt og på ondt. Dette har bragt mig i mange situationer, både gode og lidt mindre gode, men det har helt sikkert også givet mig følelsen af at løbe på rollerblades – uden de blodige knæ. Og nogle gange har jeg faktisk fået vand i næsen – sådan rent billedligt – og det føles ikke altid skide godt. Men det er den, jeg er. Det skal føles rigtigt. Livet er for kort til andet. Og jeg har altid en stærk (naiv?) tro på, at det hele lykkes. Lige om straks….!

I øjeblikket er jeg i en fase, hvor jeg svømmer lidt i den ene og så lidt i den anden retning. Brillerne er knap så duggede, men der er alligevel noget, der strammer. Midtvejs-krise måske – men jeg har behov for at lande det helt rette sted!! Med fødderne først! Og få en stabil fremtid, hvor jeg kender til betingelserne. Ikke flere hovedspring i den nærmeste fremtid.

Og så alligevel… : Jeg har for nylig skiftet job, men er ikke landet rigtigt. Det er jeg hurtig til at erkende og handle efter. Så derfor må jeg igen videre i en ny retning. Den helt rette retning. Tørre brillerne af, så jeg kan se klart. Jeg kan under ingen omstændigheder fungere, hvis ikke jeg er helt og aldeles “in the zone”.

Nogle gange må jeg ta’ mig til hovedet. Tænke på Pippi Langstrømpe, der bare er så skøn og utrolig stærk (naiv?) – med en fanden-i-voldsk tro på at alt er godt, no matter what! Tænke at hvis jeg da bare havde de flotte røde fletninger, kunne jeg måske løbe på rollerblades? – Pippi er Pippi og Line er Line. Jeg er bare 30 år ældre og en kende mere forsigtig; det kommer jo ligesom med alderen. Men nu tror jeg, det rette sted er lige foran min næsetip , og det glæder jeg mig til. Så hvis du ser mig en dag på cykel-stien på de der famøse rollerblades, så sving mig en High-Five: – “Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert.” (citat: Pippi Langstrømpe) – Og her inden jeg smutter kan jeg kun opfordre til, at du også siger sådan til dig selv, inden det er for sent!

Smil fra mig….!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *