En snegl på vejen…..

Ugerne er gået siden mit rendez-vous med Rufus. Bogen er læst og de store forventninger om et kaffemøde er langsomt faldet til jorden. Gassen er gået af ballonen, som man siger. Jeg har trofast været klar ved telefonen, uanset om det har været opkald fra “skjult nummer” eller ukendte udenlandsnumre i håb om at  kaffe-invitationen kom. Men ak, det blev aldrig. Til gengæld har jeg aldrig talt med så mange forskellige telefonsælgere, kommunikationsbureauer og forbrugerundersøgelses-gutter som i disse forgangne uger. Og det har i princippet ikke være noget at råbe hurra for, det må jeg indrømme. Er jeg skuffet? Ja sgu da. Havde jeg helt ind i hjertet forventet, at han vitterligt ringede? Jahhhhh….så’en da. You snooze, you loose … eller hvad det nu hedder.

Nå, men hvad søren har jeg så lavet i al den ventetid udover at passe min opgaver som pligtopfyldende husmor, hustru og arbejdsramt, vil nogen måske spørge? Nu skal du høre: jeg snap-chatter….! Jeg morer mig i den grad over alle de skøre filtre, der hver dag popper op og jeg griner højt fra sofaens skjul over de snaps, der tikker ind fra mine tossede veninder. Jeg behøver ikke så meget for at ha’ det sjovt!

Den anden aften dukkede dette filter op. Et ordentlig sæt af øjenbryn….. Og det var lige noget for mig. Jeg kunne næsten ikke være i min krop. Det var bare for sjovt!!

For alt det med øjenbryn er simpelthen en uforståelig verden. Om jeg dog fatter hvordan man, hvis man er ved sine fulde fem, mener det helt grav-alvorligt, når man går ud i verden med 2 kæmpe sorte snegle henover øjnene. Sneglene har jeg intet problem med, men de hører til i en helt anden kontekst. Ikke på hovedet af en ellers smuk ung pige. Jeg har få gange forsøgt at tegne mine egne bryn en anelse op, idet de er blevet en del lysere med alderen. Faktisk finder jeg endda en sjælden gang et gråt hår iblandt – chok!!! Ikke nogen rar følelse, men desværre en del af at have rundet de 40. Det sure med det søde. Og resultatet med de optegnede bryn var, at jeg blev gevaldig forskrækket, hver gang jeg så mig selv i spejlet. Det ser bare farlig ud. Ingen succes!

Først skulle brynene være så tynde op optegnede i en grad, hvor ansigtet fik et dramatisk og ret så uhyggeligt udtryk. Det var der mange piger, der slet ikke kunne administrere. Det var nogle lange år! Endelig kom vi over denne tendens, som kun klædte de få, og så skulle øjenbryn fylde lidt mere igen. Lidt mere naturligt. Og det er ganske klædeligt for de fleste.

Men nu er der så piger med bryn, som ligner de er malet op med sort sprit-tusch – noget der i den grad tager fokus fra alt andet i deres kønne ansiger. Ja, jeg forstår det ikke! Sorry. Jeg fortsætter med mine snaps, det ved man da hvad er! Snap forever!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *