Flyv lille fugl :-)

Min søn er blevet stor. Både fysisk med en formidabel højde på mere end 180 cm og ligeledes “på papiret”, da han netop er blevet konfirmeret og dermed trådt ind i “de voksnes rækker”.

Jeg synes jo ikke, han er særlig voksen i mit univers. Jeg husker stadig den dag, hvor han kom frem fra sit flyverskjul efter 9 måneder i min mave. En lille, fin baby med bittesmå lyserøde tæer og fine negle på de små fingre. Behøver jeg at sige, det ikke ligefrem er sådan mere? Han er stadig bare min knægt, og det vil han nok altid være, selv når han selv bliver far, bliver gift og får ølmave.

Ofte tror jeg – eller rettere ved jeg – at han opfatter mit syn på ham som en anelse forvrænget. I hans øjne har han jo ikke synderlig brug for mig, andet end til de praktiske ting og hvis lokummet virkelig brænder. Resten af tiden vil han egentlig gerne bare have fred. Gå tilbage i sit flyverskjul og kun komme frem i tilfælde af sult og tørst. Computeren er hans nye bedste ven, dernæst hunden, kammeraterne og langt ned på listen….suk…..mor! Jeg vil jo gerne sludre, høre lidt om hvad dagen har bragt og deslige. Han svarer – med meget korte sætninger – mest for at få mig bakset ud af værelset igen!

teenager

Jeg må jo konkludere at dette er et sundhedstegn, og inderst inde ved jeg jo, at han i bund og grund er vild med mig 🙂 …… men jeg skal helt sikkert lære at respektere at han ikke længere er et lille barn, og derved ikke tale hen over hovedet på ham (dog ikke muligt længere!) med pinlige ting eller episoder, men derimod se på ham som en voksen på linje med andre voksne, jeg omgåes i min hverdag.

Måske er det alderen der trykker – tanken om at man aldrig igen får en lille baby at nusse og pusse med – men det er jo et faktum at vores unger bliver født, vokser op og forlader os. Piv…..!!!

I dag er sønne på Blå Tirsdag. Med masser af kærlige formaninger sendte jeg ham afsted til Århus i morges, og har i løbet af dagen tænkt mange tanker: “bare han nu ikke fryser i den tynde jakke”, “bare de nu kører forsigtigt i de go-karts”, “bare ingen nu kommer til at gå alene rundt” …..et par SMS’er er også røget afsted til Århus herfra matriklen, men uden særlig svar. Jeg fik dog et enkelt svar på, om de nu hyggede sig – JA stod der med blinkende bogstaver – HOLD NU OP kunne der også have stået.

Jeg øver mig! Men det holder aldrig op! Det beklager jeg på forhånd overfor begge mine børn. Men jeg gør mit bedste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *