Je ne sais pas…

Jeg har altid syntes, at jeg er ret god til at gøre mig forståelig og klare mig på andre sprog. Faktisk de fleste sprog – selv uden nogensinde at have lært dem. Det siger en del om min selvindsigt! Eller mangel på samme, måske?! Men tænk hvordan børn kan kommunikere trods vidt forskellige modersmål og lege en hel dag på stranden ved hjælp af fagter og tegnsprog. Vi voksne er begrænsede af, at vi er voksne! Dermed kommer en masse forbehold. Man vil i hvert fald ikke gøre sig selv til grin. Tænk nu, hvis den anden person intet forstår? Tænk, hvis man får sagt noget vrøvl? Nej, så hellere knytte sylten og undgå mulige pinlige situationer.

Jeg er for eksempel skide god til fransk. Synes jeg selv! – og her må der gerne smiles! Jeg kæmpede mig igennem fransktimerne under hele 3 år’s HH på Handelsskolen og var sågar på studietur til Paris, hvor jeg blev konfronteret med den første blotter i min livshistorie …. men det tager vi en anden god gang. Dog er mit ordforråd en anelse begrænset, hvis jeg skal være ganske ærlig, hvilket i ny og næ komplicerer mit forsøg på at gøre mig forståelig.

franskMalou

For nogle somre tilbage var vi i Syd-Frankrig, hvor vi havde fået anbefalet at besøge en specifik strand, hvor man kunne finde de flotteste kæmpe-store muslingeskaller, der kunne sættes på snore, hænges op og som, når vi kom retur til lille Danmark, kunne pynte så gevaldigt som et skønt minde fra ferien.  Vi fandt den pågældende strand – troede vi – men de føromtalte skaller var ikke rigtig lige sådan at lokalisere. De skaller, vi kunne finde, var små og kedelige! Som familiens praktiske gris trampede jeg hen imod en tilfældig strandgæst for at spørge ind til, hvor mon vi kunne finde de pokkers skaller. Jeg forsøgte på mit bedste fransk, men kunne godt se, det ikke virkede efter hensigten – og da denne strandgæst til sidst vendte ansigtet mod min mand og på engelsk spurgte, hvad det helt nøjagtigt var, vi søgte, ja så kneb det en anelse at holde masken – for resten af familien! Jeg derimod blev ret så fornærmet – helt ærligt, nu talte jeg fransk til ham, så var det da uhøfligt at svare på engelsk???? Men!….sandheden var jo nok, at han overhovedet ikke forstod en flyvende fis af mit gebrokne fransk, hvor trist det end lyder! Så jeg trænger nok til en opfriskning inden jeg fortsætter!

Men sjovt er det jo, at man med lidt fagter, få ord og et smil i princippet kan kommunikere trods sprog-barrierer – og hvor morsomt det er, når det rent faktisk lykkes at kunne forstå hinanden. Og at kunne nogle få ord og  forsøge sig frem, er jo bedre end ingenting.

Forleden var jeg hos den lokale grønthandler i gågaden og her måtte jeg smile. En gruppe unge syriske flygtninge var på tur med deres sprog-lærer, og fik en grundig oplæring i, hvad alle de forskellige grøntsager og frugter hed på dansk. Det var herligt, idet de virkelig forsøgte at udtale alt fra squash til mandariner – og trods det faktum, at de måske næppe kan huske de mange navne, når de vender ryggen til butikken, så kan de måske alligevel huske lidt af det – og det er jo også vejen frem! Om ikke andet, så forsøger de sig – selvom man tænker, det er et “on-going” projekt uden nogen ende – så igen:  er lidt bedre end ingenting!

Mit næste sprog-projekt er spansk. Det er bare så fint et sprog. Indtil videre kan jeg bestille 2 øl og sige “mañana” … og det kommer man jo langt med på en hyggelig spansk bar i strandkanten, mens solen langsomt går ned over vandet.  Siddende på en barstol med en kæmpe solhat og en bartender ved navnet Pablo med store mørke øjne, så dybe som skovsøer! Så det er ikk’ så ringe endda – Adios Amigos…..!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *