Kunsten at konversere.

I dag købte jeg 2 par trusser. Såkaldte hipster’s med StarWars-motiver på. Dem måtte jeg bare eje. De var så smarte og hang der i butikken, lige i min størrelse, og kaldte på mig…! Den opmærksomme læser vil nok undres over, hvorfor pokker jeg rodede mig ud i hipster’s med print frem for lækre blondesager indeholdende meget lidt stof. Det kan let forklares: jeg har rundet de 40 og dermed blevet langt mere bekvemmelig i hverdagen. Hipster’s er bare rart at iføre sig på en kold, kold januar-dag og vinder stort i forhold til en mikroskopisk lille blondeklud. Beklager! Og desuden er StarWars vel så meget oppe i tiden, at jeg kan anses som en anelse hip, trods det faktum at jeg nok næppe kan anses for synderlig hot i StarWars mundering.

Da jeg havde overstået den første lykkerus over at have fundet disse hipster’s i føromtalte butik, traskede jeg afsted til kassen for at betale. Den meget unge pige bag kassen så ikke ligefrem ud til at have den store interesse for mit køb, faktisk kiggede hun mere ud i lokalet end på mig, iført min kæmpe vinterfrakke og røde næsetip. Jeg er af den gamle skole, “skadet” på den gode måde af 15 års butiks-erfaring i rygsækken, og overbevist om at man bør veksle et par ord udover de obligatoriske “på beløbet?”, når man nu alligevel står der overfor hinanden på denne kolde, kolde januar-dag. Jeg forsøgte mig med en morsom (synes jeg selv!) kommentar omkring mit valg af StarWars-hipster’s, og tilbage fra den anden side af disken fik jeg ……….. INGENTING! Hun så på mig, som om jeg talte volapyk-russisk, og jeg skyndte mig bare at få betalt og trak afsted med min pose.

Nogle gange tænker jeg vitterligt på, om det måske er MIG, der er rablende? For det sker faktisk ret så tit, at jeg forsøger at konversere (typisk med yngre mennesker) omkring ligegyldige ting eller relevante emner, idet jeg mener, det er en del af livet, når man bevæger sig ud blandt andre i samfundet, at man evner at konversere let og høfligt. Men det er som om, det strander hos modtageren. Ingen ping pong af nogen art. Ingen reaktion, helt slukket for kontakten. Over and out! –  Man behøver jo ikke diskutere Einsteins Relativitets-teori eller Grønland’s nedsmeltning,  men man kan vel godt veksle et par bemærkninger? En hyggelig snak gør mig i godt humør og giver mig energi. Det er givende med en sludder for en sladder, selvom den hverken gør dig klogere eller dummere.

Det er som om at de unge lever i deres egen lille lukkede verden med hørebøffer på. De registerer slet ikke, hvad der sker omkring dem, og virker fjerne og distancerede. Der fortrækkes ikke en mine, og man føler det er som om de ikke kunne være mere ligeglade. Det er som om at den klassiske kunst at konversere drukner i computerens tidsslugende hav og i musikken, der konstant strømmer ind i ørerne på ethvert ungt menneske.

Vi skal huske at konversere – og lære vores unger at smide en bemærkning! Man får oftest tilbage af samme skuffe og samtidig også nogle sjove oplevelser. Man må gerne kommentere på en sjov ting, oplevelse eller snevejrets komme, uden det behøver at tage andet end få minutter.

Man kan også risikere, at modtageren af en kvik bemærkning ligner een, der er faldet ned fra månen – men det er mere synd for ham/hende end for dig – så kan man da bare grine hele vejen ud til bilen! Og føle sig lidt lettere rablende – hvem gør ikke det i ny og næ?

Som afslutning vælger jeg at smide et snapshot fra i dag – IKKE med mig iført de fikse hipster’s men derimod et foto af det smukke Lillebælt fra min gåtur i dag, IFØRT mit fancy indkøb – May The Force Be With Me 🙂

 snevejr

3 thoughts on “Kunsten at konversere.”

  1. 👍 for dine nye hipster’s😉. Du har så fuldstændig ret, jeg kan nogle gange have lyst til at rive mig selv eller ekspedienten i håret😬, når jeg mødes af denne tavse totalt intet sigende person, måske man skulle rive dem lidt i håret, så de kunne vågne lidt op😂. Iøvrigt smukt, smukt billede af den skønne natur👍😊

  2. Åh, Peter og jeg fik lige et godt morgengrin der!
    Peter fortæller han synes du var SÅ sjov når I kørte rundt, og du pludselig ud af det blå sagde “Ja….ja…ja” hvis der var stille for længe😄
    Hils familien! Skulle også hilse fra Peter😘

  3. Du er skøn og rablende på den fede måde sødde – det kræver overskud og interesse at have tid til at ænse verden – der er nogen der er “under ombygning” som teenager i evigheder – 🎉👙❄️ Dejligt at læse dine input – knus fra endnu en hipster tilhænger over 40 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *