Man kan sove, når man bliver gammel….

Her i huset er vi overgået til total slow-motion-tempo, da kalenderen melder ferie og fri – en helt og aldeles afslappet tilstand af ro og afslapning. Børnene er ved at være så store, at de sover læææænge og oftest skal tippes ud af sengen, inden morgen bliver til frokost og dag bliver vendt til nat. Dagene flyder lidt ud i hinanden, og der er tid til fordybelse, Ipads, computere, bøger og aftaler med vennerne. Det er bare fantastisk.

Til morgen – eller lad os bare kalde det formiddag – slog jeg øjnene op, vendte mig mod datteren, der lånte fars seng i hans fravær, og så at hun stadig snorksov. Ind på sønnens værelse – her var der ligeledes slukket og lukket. Og så var det, jeg kiggede på uret —–  og een gang til —- 10:52 —- whaaat???

Det var lige godt pokkers!!  Vejret i dag var jo heldigvis dejligt “inde-vejr”, så i den henseende gik vi ikke ligefrem glip af så meget – men alligevel??? Tænk, at det lykkes hele hytten, endda inklusive hunden, at være total bevidstløse til langt op ad formiddagen. Men det må være det man betegner som 100% afslapning….

image1

Det  er videnskabeligt bevist, at vi som mennesker har rigtig godt af  søvn – det er faktisk at sammenligne med en luksus “spinat/broccoli/rosenkål-smoothie” af bedste kvalitet for kroppen, når vi lige snapper en powernap på 11 gode timer. Manglende søvn påvirker udseende, humør, dømmekraft, hukommelse … jeg kunne blive ved. Og sjovt nok sover vi oftest ikke de anbefalede 8 timer i døgnet.

Så hermed må man jo konkludere, at søvn er total undervurderet – og når man runder de 40, skal der jo noget mere søvn til for at “opdatere” hard-disken. Samtidig forundres jeg ofte over de vildeste sovemærker i ansigtet, som jeg kan præstere, når jeg løfter hovedet fra puden. Det må simpelthen, hvor trist det end lyder, have noget af gøre med den tiltagende løsere ansigtshud, der rigtigt kan muntre sig i søvnens timer. Det er ganske frygtindgydende – og også ret morsomt, hvis man er i dét humør.

Unknown

Så når disse ting sammenholdes, så skal man bare sove løs – og gerne allerede fra nu af! Frem med den blødeste hovedpude, sovebrillerne og den ældste nat-tshirt … og så godnat. Lad os sove, SÅ vi bliver gamle! Snoorrrkkkk……..!!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *