Min sorte box.

images

Thomas Helmig var i Morgen-TV her til morgen i forbindelse med udgivelsen af bogen omkring hans liv. Han er en yderst sympatisk mand med et charmerende væsen og en dejlig tilgang til livet. Han er en dygtig  musiker og hans musik er for mig en tur “down memory-lane”; – en masse referencer til min ungdom og mit voksne liv. Jeg har aldrig været dedikeret fan af Thomas Helmig, men har altid syntes godt om ham og hans musik. De fleste af sangene kan man synge med på, fordi man kender dem til hudløshed – på den gode måde – og de er og bliver en del af dansk musik-historie for evigt.

Under interviewet faldt snakken på problematikken omkring det at være en kendt musiker i medierne og hvordan man samtidig balancerede det “kendte” liv op imod privatlivet . Vi kender jo til  Thomas Helmig’s privatliv på nogle punkter, idet man jo på ingen måde kan undgå at en skilsmisse bliver udbasuneret på forsiden – “that is the name of the game”. Men naturligvis er der også rigtig mange ting, der for Thomas Helmig er private og derfor aldrig deles og fortælles – og dem har han i sin sorte box, forklarede han.

Det fik mig til at tænke på noget, der ofte undrer mig. Noget, der for mig faktisk er uforståeligt. Mange har ingen sort box? De deler gladeligt kærlighed, had, skuffelse og sorg med mennesker, de knap kender, via de sociale medier.

Min egen sorte box er stor. I den gemmer jeg kærlighed og følelser til de mennesker, der står mig allermest nær. Til min mand, mine unger og min tætteste familie. Hvad mine følelser er for disse mennesker, kunne jeg aldrig dele offentligt – og som “i offentligt” mener jeg for eksempel på Facebook eller lignende. For mig er det meget privat og samtidig også det, der gør det specielt. Jeg er ikke tilhænger af at man bruger store ord som “jeg elsker dig” i flæng. Ord som disse skal vises og føles – ikke svinges ud af bildøren, når man sætter ungerne af til fodbold. Ord som disse skal mærkes i kram, omsorg, tid og smil – og må også gerne siges, når man er ved at boble over indvendig eller i en skøn og speciel situation “face to face”.

Vores unge lever i en “I love you”-verden, hvor man “elsker” sine veninder, og smider let omkring med disse fraser. Man har intet filter og holder sig ikke tilbage. Man åbner sig og giver 100%. Tillidsfuld og sårbar – det bliver man. Og det er jo på mange punkter også fint.

Vi havde i vores tid som unge også tætte bånd til veninder og ungdomskærester – men måske nogle lidt mere realistiske af slagsens, fornemmer jeg. Som ungt menneske skal man passe på sine følelser, så man ikke bliver såret for tit. Selvfølgelig er det at føle og blive såret en del af livets gang, men derfor må man gerne passe på sig selv.

For at runde en anden musiker – Robbie Williams – fortæller nogle linjer i hans sang til datteren Teddy lige netop, hvad jeg forsøger at sætte ord på:

“Now when you go giving your heart make sure they deserve it
If they haven’t earned it
Keep searching it’s worth it”

Jeg vil påvirke mine børn til at passe på sig selv og sit hjerte – og håber, jeg kan skåne dem for for mange skuffelser. Dem skal de nok møde på deres vej, når den tid kommer.

Og så vil jeg købe Thomas Helmig’s bog – troppe op på Hindsgavl Slot på søndag, hvor jeg har billetter til “Thomas Helmig Mutters Alene” og forsøge at mase mig frem i vognen, så denne charmerende herre kan sætte en krusedulle i den foromtalte bog – og så vil jeg rose ham for hans sorte box. For det er nemlig bare så rigtigt! Og smukt på sin måde! Vi ses, Thomas 🙂

Unknown-1

 

En tanke om “Min sorte box.”

  1. Det er så godt skrevet, Line- og så rigtigt!
    Man undres derude…. på de sociale medier- og prøver alt hvad jeg kan at lære vores piger, at det er vigtigt, at ha’ “en sort box”- som helt sikkert kan ha’ alskens farver 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *