Mors servicebod lukker ned!

Det var så den sommerferie. Hold da op, det er skønt at få sendt ungerne godt afsted i skole igen. Hverdagen er bare ikke sådan at kimse af, og pludselig er der igen rare rutiner og orden i sagerne. Kald mig ond mor – men helt ærligt, nu har jeg set nok på mit afkom 24 timer i døgnet.

6,5 skønne uger med ferie – snolder og is i lange baner, sene aftener, sene morgener, rod alle vegne, kammerater ind og ud af døren, serveringer af måltider på de mærkeligste tidspunkter på dagen – alt sammen ting, der følger i halen på afslapning i stor stil, når skolebørn tjekker ud fra skole og tjekker ind på hjemadressen med feriefjæset på. I hvert fald på vores matrikel. Nogle vil beskylde mig for selv at være skyld i det. Jeg kunne jo nedsætte service-niveauet og sætte lås på køleskabet. Lade dem selv om at smøre madder og indføre regler om indtagelse af sukker i ferien. (det har jeg faktisk forsøgt en gang tidligere ved ikke længere at have lager af kiks og kager, med det resultat at de åd al pålægschokoladen i mangel på bedre – ingen succes!!)

Men nej, gu vil jeg da ej. Ligeså meget som jeg brokker mig over at være opvarter af den anden verden, ligeså skønt at det da at forkæle de pokkers unger lidt ud over det sædvanlige. Der skal være forskel på hverdag og på fest, også for børn – og inden jeg får set mig om, er de fløjet fra reden. Så kan jeg jo sidde og glo ved bordet selv. Og jeg ved, at de i den grad værdsætter det – og hygger sig med alle de mange kammerater, som sætter alt mit lækre rugbrød til livs i et snuptag!

Og jeg tror aldrig, at jeg stopper med det. Jeg er selv vokset op på samme måde. Total forkælet på den gode måde. Og alligevel er jeg blevet et helt normalt fungerende menneske, der kan komme ud af sengen i tide og som kan koge mine egne æg. Og faktisk er jeg stadig ret så forkælet. Ja, du læste rigtigt! Trods det faktum at jeg i skrivende stund er 43 år plus 7 måneder er min mor stadig i røret, hvis det er glat på vejene. Hvis de har lovet orkan, lige netop den dag, min datter skal gå hjem selv. Hvis jeg pludselig kommer i knibe i den ene eller anden henseende, så har hun løsningen, inden jeg selv finder på den! Tænk en luksus!

Denne seneste oplevelse med at være forkælet skal lige fortælles: Jeg var på en løbetur – og holdte pit-stop hos min mor for at få lidt vand og hilse på. Da jeg skulle til at vende næsen hjemad og løbe de 5 km tilbage til Snoghøj begyndte det at regne. Optimisten, som jeg jo er : det blir nok ikke værre! MEN DET GJORDE DET! Jeg var ikke nået mere end 500 meter afsted, førend det blæste voldsomt op med styrtende regn, lyn og torden. Stædig, som jeg nu kan være, fortsatte jeg, selvom jeg knap kunne se en hånd for mig. Tæt på halvvejs ringede min bedre halvdel – om jeg skulle samles op? Niks, jeg var så våd, at det kunne være ligegyldigt! Jeg fortsatte. Og hvad så jeg pludselig komme ræsende op ved siden af mig? En sølvgrå Audi med ild ud af udstødningen! Og indeni sad min MOR! Hun vinkede som en gal med armene – “ind i bilen, du!”. Hjemme i stuen havde hun sikkert haft de vildeste forstillinger om, at lynet måske lige netop ramte mig i min skrigende pink løbetrøje eller at jeg gled i mudderet og druknede. (Overdrivelse fremmer forståelsen.) Så derfor sprang hun ud og afsted i bilen med regnjakken flagrende efter sig! Foden på speederen og afsted ud i det vilde vejr. To your rescue! Og jeg kunne jo kun smile og hoppe ind i bilen, hvor jeg sad godt og tørt, selvom jeg i realiteten nok også var nået hjem i god behold på mine løbefødder! Men det var bare så lækkert at blive forkælet af min mor! Luksus!

At forkæle koster gratis – lad os bruge en masse krudt på det! Aftale?

superwoman

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *