Prinsessespejl og spinat-juice!

Det er jo ingen hemmelighed at kroppen efter de 40 får sit eget liv. Tyngdekraften sætter ind, og løs hud kommer væltende. Lår bliver bulet og smile-rynker bliver pludselig til heldags-rynker.  Det er et forløb som sniger sig ind på dig  og så pludselig hakker til som spætten. Bom, man vågner en morgen, ser sig i spejlet og tænker: What……!??! Apropos spejl, så har jeg et i mit soveværelse, som jeg kalder “prinsesse-spejlet”. Dette er nemlig et nådigt spejl som med en let doucet farve viser det bedste af det bedste, når man vender og drejer sig foran det og forsøger at vurdere, om dette er et GO eller et NO GO. Det er jeg såmænd taknemmelig nok for, idet jeg ellers næppe ville komme ud af døren. Men….DESVÆRRE….er der så nogle mennesker, der ind imellem vælger at tage et foto af mig. Et af de mindre flatterende af slagsen! For eksempel er fotos bagfra af mine bagben og bagdel i den grad bandlyst her på matriklen (det er faktisk skilsmissegrund!!) og jeg gider faktisk heller ikke se fotos af mine overarme, som er blevet lidt “dejet” i det! Men denne uskrevne lov er jo desværre ikke offentlig tilgængelig, så dermed opstår der fotos ud af det blå, hvor jeg med gru må konstatere, at der IKKE var prinsesse-filter på lige netop den linse!

Derfor er det nu tid til en grundig “opstrammer”-runde med motion, sund kost og intensiv træning for ligesom at reparere på allerede tilførte skader af den ene eller anden slags. I mit nye liv som “hjemmegående” er tid jo pludselig noget, man har lidt mere af på hånden end normalt – selvom det faktisk kan være travlt at gå hjemme!! – og dermed har man også energien til at give den gas.

En ting, jeg nyder, er de lange gåture i Snoghøj og omegn med vores hund. Disse ture nyder vores hund også – til en vis grænse. De seneste ugers længere og længere ture har bevirket, at han faktisk er begyndt at små-strejke allerede omkring de 4 km ved simpelthen at slå numsen i asfalten og nægte at gå videre. At trække i snoren virker ikke! At kalde sødt ej heller. At kalde vredt er ligesom lidt for dumt! Så nogle gange har jeg vitterligt overvejet at løfte ham op – 11 kg hund i armene kan vel også gå for træning?? Men nej, det gør jeg altså ikke!!! Til sidst efter mange forsøg lunter han med videre, men flere har påpeget at hans ben er blevet kortere på det sidste – om jeg er ved at slide poterne op på ham!??? Stakkels hund.

Indre sundhed er ligeledes et hit – en god gang udrensning med uforarbejdede råvarer og nul sukker. Et tillæg i et dameblad med en juicekur fangede mit falkeblik, og fluks var jeg afsted i Brugsen for at tømme deres grønt-afdeling. Jeg må sige, at de mange juicer, der vises opskrifter på,  faktisk er lækre og velsmagende. Dog har jeg har aldrig drømt om, hvor mange mystiske grøntsager man i realiteten kan proppe i en “juicer” og som så kommer ud i den “anden ende” som en fin saft. Jeg havde heller aldrig drømt om, at jeg skulle sidde der ved middagsbordet med en skiden-grøn juice med to Hello Kitty sugerør i, men resten af familien nød en lækker hjemmelavet pizza. Tortur af den værste skuffe! Ikke at tygge sin mad er bare træls. Som i øv og træls. Og selvom jeg faktisk ikke var sulten som sådan, så følte jeg mig bare snydt!!! Min mand grinede og sagde, at jeg ikke holdte ud i de 3 dage kuren varede, men det skulle jeg sgu nok bevise at jeg kunne – lige indtil dag 2 ved frokost-tid, hvor en bekendt ville gi’ frokost. Hvad skulle jeg så sige? “Nej tak, jeg snupper sgu´ lige en juice istedet!” Ikke mig! Rygrad som en Cocio vil nogen måske sige, men come on …. we only live once. Så dermed røg juicekuren lidt i vasken og resten af de mange grøntsager til dag 2 og 3 ligger nu der i deres kurv og hænger med “toppen”….! Men man kan jo stadig juice en juice i ny og næ – hvis man da orker den mængde af opvask, der følger med til et bette glas af væske, der både har været igennem kniv, juicer og blender……Jøsses 🙂

Unknown

Og så er der jo træningen – løbeturen, motionscenteret, cyklingen mm. Dette er jo faktisk ikke det værste, man kan give sig til!  Jeg havde min første træningsdag i det lokale fitness-center i går, og blev vældig motiveret af en top-tunet træner på min egen alder, som sødt og med et smil fik guidet mig igennem diverse “tortur-instrumenter”, så jeg til sidst kamp-svedte og var helt rød i bærret. Men jeg følte mig fyldt af energi efter “kampen” og drog glad hjem – overbevist om at dette må være vejen frem til en bedre form for mig. Og for virkelig at få succes på trænings-fronten må jeg lige påpege vigtigheden af at have styr på outfittet – aldrig at gå ned på udstyr! Så der er god potentiale for nogle fremtidige ret så indbringende shopping-ture til sportsbutikken for ligesom at være klar til strabadserne! Og det kan jo glæde enhver kvinde!

Summa sumarum på dette projekt må være, at starten i hvert fald er gået – med de bedste intentioner om at rette op på tingenes tilstand…WISH ME LUCK! Jeg tænker, der er brug for det!!!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *