Sporty Spice Forever!

Unknown

I min skoletid var jeg en af de elever, der ikke ligefrem stod forest i køen i gymnastik-timerne. Faktisk var jeg ikke særlig sporty overhovedet og brød mig i den grad ikke om at svede. Jeg tror egentlig ikke, at jeg nogensinde nåede op på “sved-stadiet” i mit 10-årige folkeskoleliv. Når der skulle udvælges hold til volley eller håndbold, så stod jeg der tilsidst og små-gemte mig, i håb om der også skulle udvælges een til at holde drikkedunkene. Tag mig!!! Jeg var – og er – decideret bange for bolde. Sådan en bold lige i smasken – nej tak! Og endnu værre: at skulle løbe frem mod en tennis-bold i en intens rundbold-kamp med alles øjne klisteret på din ryg – griber hun????? Naaajjjjjjjj……hun fik den så lige på læben istedet! Suk!

Jeg gik lidt til sport i min fritid. Mine forældre syntes nok, det var noget, der skulle til. Jeg kommer ud af en delvis sporty familie – og med delvis mener jeg min mors side af familien. Min mor løb på ski og var Fredericia-mester i badminton! Tag den! Hvorimod min far’s yndlings-sportsgren handlede om at løfte højre arm op til munden og skåle i en skøn kold øl. Så med 50/50 odds kan du jo selv konkludere hvor jeg hører til. Jeg kan i hvert fald afsløre at min bror kan ALT sport – det er bare et spørgsmål, om han lige gider – og så fik jeg resten!

Jeg gik en kort til periode til fodbold – og deltog i en omgang træning og så en kamp. Jeg var skide bange. Til kampen blev jeg mandsopdækket af en bred, sej tøs med hår mellem fortænderne – så jeg havde ikke en chance. Jeg kunne ikke trække vejret af at løbe rundt som en tosset i et forsøg på at forsvare mit hold, og alligevel nåede jeg end ikke at røre bolden så meget som een enkelt gang! Behøver jeg at sige mere? Fodbold blev det så ikke.

Så blev det badminton. Træneren var pæn! Punktum. Så kunne det lige gå. At stå der og tjatte løs til en fjerbold og se lidt på ham – det var ikke det værste. Det kan man godt gøre en helt sæson uden at svede over det (måske over ham, men det er en anden sag)…..

Karate var også vældig oppe i tiden, da jeg var skoleelev, så det skulle prøves af. Jeg deltog i en prøvetime i Fredericia Hallen. Jøsses! Aldrig har jeg set så meget på uret og talt minutter. Det var jo decideret livsfarligt. Alle smed rundt med alle, alt imens de skulle holde styr på nogle kæmpe hvide bukser med et farvet bælte i en stor knude på mavsen. Helt ærligt??

Det eneste, der nogensinde fængede mig, var dans. Jazz-ballet var favorit i mange år, men også dans i al almindelighed, Da det blev alderen til disko, kunne jeg sten-sikkert findes på dansegulvet i timevis og jeg har slidt mange håbefulde unge mænd op. Undskyld. Jeg er ret sikker på, I hellere ville noget andet end at danse, men jeg gjorde det ikke for at være ond.

Min pointe er at jeg ville ønske jeg var faldet lidt mere sporty ud. (Undskyld far, det er ikke din skyld!) Jeg har virkelig forsøgt at tage revanche de seneste 10 år, og pludselig er det ikke blevet et tilvalg at sørge for masser af motion og bevægelse, men desværre en nødvendighed. Som i STOR nødvendighed! Så mine mange år som tilbagelænet og anti-sporty gudinde hævner sig….men jeg slår tilbage. Big time! Når jeg først har fået de der muskler. En dag! Snart! Sporty Spice Forever!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *