Turen går til….

Ferie står for døren! Turen går oversøisk til “The Land of Opportunities” – nemlig USA! Vi skal besøge familien i Californien og glæder os som gale! Der går alt for lang tid mellem disse besøg, da det bare er en pokkers til lang tur – ikke just en rejse man bare lige snupper som en forlænget weekend tur.

Vi finder gode billetter – hermed menes ikke billige billetter, men billetter med gode afgang- og ankomst tider. Det der med at stå op kvart i kvalme for at ræse afsted for derefter at lande klokken meget sent i en forladt lufthavn er bare “so last year” …. i takt med at min alder stiger, øges ligeledes mit behov for komfort og jeg er ekspert i at udvælge de mest fantastiske afgange på diverse rejse-sider med det resultat, at prisen også er derefter. Derfor må jeg så fravælge plus, business og 1. Klasse med sorg i hjerte, da rejsebudgettet ellers eksploderer. Desværre. Jeg er ellers et oplagt emne at placere på business, da jeg med garanti lover at holde mig vågen under hele rejsen for ikke at gå glip af noget som helst. Jeg er tosset med små beholdere og flasker i minature-størrelse og vild med forkælelse og bestik i stål.

flyver
Denne gang bliver billetten en almindelig udgave på “monkey-Class” sammen med alle mulige andre mennesker ligesom mig og min familie. Vi klemmes ind i et venterum før boarding, hvor alle pladser naturligvis fyldt op af håbefulde rejsende med alle deres pakkenelliker. Jeg føler en anelse klaustrofobi men tænker med smil på læben på hvad outcome er af denne lange rejse – 11 timer og 40 minutter mast ned i et flysæde af tvivlsom karakter – for at kunne nå frem til destinationen. Kampen går mod at få læsset al oppakning ind i de meget små rum ovenover siddepladserne og vi kaster os ned i vores sæder. Her har vi naturligvis på vores vej passeret 1. Klasses vilde luksus i form af overdådige sæder, der kan tippes ned til en seng og Business pladser med ekstra store skærme. In ya face!!! Men skidt pyt, så har vi de flere penge at shoppe for, prøver jeg at berolige mig selv med. Men det er lidt som at tænke på oksemørbrad og ende op med en omgang pyt-i-pande.

Vi får os installeret og er kun lige oppe i luften da damen i sædet foran mig knalder ryglænet helt tilbage. Så langt ned som overhovedet muligt! Dyb indånding – så er vi ligesom igang. Fatter simpelthen ikke hvad det sæde skal helt tilbage for, sålænge man ikke hviler sig? Helt ærligt! Hvad blev der af at tage lidt hensyn, når vi sidder her som burhøns i den bedste sendetid? Nu køber jeg også kun økologiske æg lige netop af den grund at høns også har ret til et godt hønseliv og synes også jeg fortjener en mere “økologisk” flyvetur, men det hænger så åbenbart ikke helt sammen med “monkey-class” billetten….

Dog har jeg af bitter erfaring taget ved lære af “toilet-livet” ombord på et fly! Ved bestilling tænker man måske ikke nærmere over at de valgte sæder er tæt på toiletterne! Nogle vil måske endda fejlagtigt synes det er vildt praktisk! Her må jeg bare slå hårdt i bordet: nej for pokker – vælg for Guds skyld et sæde så langt væk derfra som muligt! Folk skal konstant på lokum! Der er hele tiden kø! Og med de smalle gange, man passerer hinanden på, er det aldeles umuligt ikke at ende med en eller flere kropsdel i smasken på de stakler, der sidder på lokums-række 1, 2 og 3! Der er ikke et øjebliks ro og andre folks bagdele tæt på mit ansigt er bare ikke noget, jeg indtænker i min flyoplevelse!

Men – nu bestiller jeg lidt vin, tager hørebøfferne på , sovebrillerne frem og drømmer mig væk. Intet kan vælte mig af pinden, for jeg har ferie! See you later alligator!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *