Undskyld…

Undskyld – på forhånd undskyld – og undskyld med tilbagevirkende kraft.

Jeg kan kun beklage, at jeg i mit tidligere meget aktive motions-liv spammede jer stakler med fotos i lange baner af mine nye løbesko, løbetider og svedige opdateringer om hvor aktiv jeg nu havde været den dag! Sorry.

Jeg skal love for at bøtten er vendt. Et nyt fuldtidsjob plus det løse – i modsætning til en periode med masser af overskud på tidskontoen – har simpelthen væltet mig omkuld. Toppet op med en forbandet hælspore der bare er ved at drive mig til vanvid, ja så kan min motions-status nærmest ikke blive ringere. Faktisk slet ikke værd at omtale. Piv. Livet efter de 40 er barske løjer!

Jeg var i super form med mindst 5 ugentlige træninger og et overforbrug af lækkert sportstøj. Jeg red på bølgen. Fyldt af overskudsagtig energi og sås ofte på veje og stræder i fuld fart og med en aktiv vinkende hånd – “heeeeej heeejjjj”. Alt imens I stakler sad i bilen på vej hjem efter en lang dag med 2 skrigende unger på bagsædet og McDonalds indkøbet lettere skjult for omverdenen. Nøj, der er nogen, der har hadet mig.

Nu sidder jeg så her med foden tapet op, alt for lidt tid og pungen lænset efter en masse forskellig-artede seancer hos diverse behandlere for at fixe den åndsvage fod og jeg er bare sur. Eddike-sur faktisk. Fordi jeg ikke kan komme afsted på mine løbeture. Jeg savner det. Og jeg HADER at se alle jer aktive mennesker, hvor verden går videre og I står der med jeres store smil og røde vinter-kinder efter endt træning. Øv altså. Faktisk har jeg en veninde der oploader så mange Instagram- og Facebook-fotos af sin motion og træning, at hun kunne udgive en bog alene med disse mindst een gang om måneden – ved ikke om jeg skal grine eller græde – men jeg vælger smilet …det er jo naturligvis okay; hun kan sgu’ ikke gøre ved at jeg er en sur og misundelig citron.

Dog har jeg forsigtigt vovet mig afsted på nogle korte ture de sidste par dage – med løbeskoene godt snøret til, masser of varmt tøj og vind i håret. !OG DET VAR SÅ FANTASTISK!  Jeg elsker bare mine løbeture og nyder turen ned omkring stranden med havets duft i næsen hele turen hjem igen. Det er verdens skønneste drug. Og nu vil jeg vende bøtten – skifte citronen ud med den sødeste appelsin – og værdsætte alt det, man har mulighed for i livet, som til og med er helt gratis. Og så snart jeg er fit for fight igen – ja, så starter projekt SPAM igen! Undskylder på forhånd. Og med tilbagevirkende kraft. Heeeejjjj hejjjjj…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *